Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den augsburgste Konfessions Apologi. Art. 1. (Konf. 2.) 89
Gudsfrygt og Tro, nemlig ikke alene Gjerningen, men ogsaa Evnen og
Kraften til at opnaa den.
9. Netop det Samme er ogsaa Meningen af Augustins Forklaring,
naar han, som han Plejer, bestrider Arvesynden som den onde Lyst. Thi
han vil dermed sige, at den onde Lyst er kommen istedetfor den tabte
Retfærdighed. Thi eftersom den syge Natur ikke kan frygte og elske Gud,
ikke tro Gud, saa eftertragter og elsker den de kjsdelige Ting, og Guds
Dom vil den da enten i sin kjedelige Sikkerhed foragte eller i fin
Forskrækkelse hade. Saaledes er hos Augustin begge Dele indbefattede,
bande Mangelen og den fordærvede Tilstand, som er fulgt ftaa den.
Og den onde Lyst er saaledes ikke alene en Fordærvelse i Menneskets
legemlige Natur, men ogsaa en syndig Tilbsjelighed til det Kjsdelige
ide hsjere Krcefter. Og de, som paa een Gang tillcegge Mennesket en
ond Lyst, der ikke er dsdet af den Hellig-Aand, og Kjcerlighed til Gud over
alle Ting, vide ikke felv, hvad de sige.
10. Vi have derfor i Bestridelsen af Arvesynden fremhcevet begge
Dele, nemlig fsrst hine Mangler, at vi ikke kunne tro Gud, ej formåa al
frygte og elste Gud, derncest, at vi have ond Begærlighed, som
tragter efter kjsdelige Ting tvertimod Guds Ord, d. e. tragter ikke
alene efter Legemets Vellyst, men ogsaa efter kjsdelig Visdom og Ret
færdighed og fcetter sin Lid til disse Goder, idet den foragter Gud
Og ikke alene de Gamle, men ogsaa de mere forstandige blandt de Nyere
lcere, at Arvesynden i Sandhed bestaar af begge hine Stykker tilsammsn,
nemlig: hine nysnoevnte Mangler og den onde Begærlighed. Thi saa
siger „Arvesynden bestaar i Mangel af den oprindelige Retfær
dighed i Forening med en uordentlig Beskaffenhed af Sjcelens Evner, hvor
for den ikke er en blot og bar Mangel, men ogsaa en sordcervet Tilstand. "
Og siger: „Naar man spsrger om, hvad Arvesynden er.
svares der rettelig, at den er en utcemmet ond Lyst. Men ogsaa det er
ret svaret, at den er Mangel af den skyldige Retfcrrdighed. Og det ene
af disse Svar indeholdes i det andet." Det samme er Mening,
naar han siger: „Arvesynden er Blindhed i Hjertet og ond Lyst i
Kjsdet." Han vil nemlig dermed vise, at vi fra Moders Liv bringe med
os Mangel paa Gudserkjeudelse, Vantro, Mishaab, Foragt for Gud, Had
til ham. Thi dette har han indbefattet i det Ord „Blindhed". Og disse
Meninger stemme overens med Skrifterne. Thi Paulus noevner stundom
udtrykkelig Mangelen; saaledes 1 Kor. », „Det naturlige Menneske
fatter ikke de Ting, som hsre Guds Aand til." Et andet Sted
7, omtaler han den onde Lyst, som er virksom i Lemmerne og fsder
af sig onde Frugter. Vi kunde anfsre flere Skriftsteder for begge disse
Stykker, men ien soleklar Sag behsves der ikke Vidnesbyrd. Og den
ssjsnsomme Lceser vil let kunne forståa, at det ikke er gjsrlig Synd alene,
dette: at vcere uden Gudsfrygt og uden Tro; det er en vedvarende Brsst :
Naturen, saalcenge den ikke er fornyet.
Thomas Aquinas, den stsrfte af alle Scholastikerne, Dominikanermunk og
Lcerer i Paris, dsd 1274.
2) Bonaventura, en bersmt Scholastiker, Franciskanermunk og Lcerer i Paris,
dsd som Biskop og Kardinal 1274,
«) Hugo af St. Victor, (et Kloster i Paris), bekjendt som en af de Kirke
lcerere, der i Middelalderen ssgte at forene Scholastiken med en vis Erfarings
og Fslelsestheologi. som man kaldte Mystik; dod 1140.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
