Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Den augsburgfle Konfessions Apologi. Art, 1. (Konf, 2.)
11. Vi fore altsaa angaaende Arvesynden ingen Lcere, som er frem
med enten for Skriften eller for den almindelige Kirke; men de allervigtigste
Sandheder i Skriften og hos Fcedrene, som hos de nyere Theologer ere
blevne begravede under spidsfindige Stridigheder, have vi atter renset og
bragt frem for Lyset. Thi Sagen selv viser klart, at de nyere Theologer
ikke have forftaaet, hvad Fcedrene mene, naar de tale om „Mangelen".
Men det er hojst fornodent at erkjende, hvad Arvesynden er. Thi ej kan
Storheden af Christi Naade forstaaes, medmindre vor Brsst og Elendighed
vorder erkjendt. Al Menneskets Retfærdighed er idel Hykleri for Gud, saafremt
vi ikke erkjende, at Hjertet af Naturen sattes Kjcerlighed, Frygt, Tillid til
Gud. Derfor siger Profeten 31, „ Siden jeg kjendte det, slog jeg
plla Lcmret. " Ligesaa M. 116, „Jeg, jeg sagde, da jeg var i An
gest: hvert Menneske er en Lsgner", d. e. tcenker ikke ret om Gud.
12. Her stjelde nu vore Modstandere opsaa paa Luther, fordi han har
skrevet, at Arvesynden vedvarer efter Daaben, og de tilfsje, at denne Ar
tikel med Nette er bleven fordsmt af Pave Leo X, Men Eders kejs. Majestcet
vil finde, at dette er en aabenbar Bagvaskelse. Thi Modstanderne vide
godt, i hvilken Meniug Luther vil have dette sagt, at Arvesynden bliver
tilbage efter Daaben, Han har altid strevet saaledes, at Daaben borttager
Arvesyndens Skyld, omend Syndens Materiale, som de kalde det, nemlig
den onde Lyst, vedbliver. Og om dette Materiale har han derhos tilfsjet,
at den Hellig-Vand, som gives ved Daaben, begynder at dode den onde
Lyst og staber nye Rsrelser i Mennesket. Paa samme Maade udtaler ogsaa
Augustm sig, naar han siger: „Synden forlades i Daaben, ikke saaledes,
at den ikke er mere, men saa, at den ikke tilregnes. " Her bekjender han
aabenlyst, at Synden er d. e. vedbliver, sijsnt den ikke tilregnes. Og
denne Mening fandt de senere Lcerere saadant Behag i, at den endog er
bleven anfsrt i Dekreterne. Og imod Julians ytrer Augustin : „Den Lov,
som er i Lemmerne, er afskaffet ved den aandelige Gjenfodelse og vedbliver
dog i det forkrcenkelige Kjsd. Den er afskaffet, thi Skylden er forladt i
Sakramentet, ved hvilket de Troende gjeufodes; men den vedbliver, thi den
virker Lyster, mod hvilke de Troende stride." At Luther tcenker og lcerer
saaledes, vide Modstanderne vel, og da de ikke kunne omstsde Sagen selv,
fordreje de hans Ord for ved dette Kunstgreb at komme den Uskyldige tillivs.
13. Men de sige videre, at den onde Lyst er en Straf, ikke nogen
Synd. Luther paastaar derimod, at den er en Synd. Ovenfor er vist, at
Augustin forklarer Arvesynden som den onde Lyst. De faa da gaa i Rette
med Augustin, ifald denne Mening indeholder noget Urigtigt. Derhos siger
Paulus: „Jeg vidste ikke, at Vegjcerligheden var Synd, dersom Loven ikke
havde sagt: Du stal ikke begjcere!" Ligesaa: „Jeg ser en anden Lov i
mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under
Syndens Lov, som er i mine Lemmer" 7, 7. Disse Vidnes
byrd kunne ikke omstsdes ved nogen Spidsfindighed. De sige jo klarligen,
at Vegjcerligheden er Synd, hvilken dog ikke tilregnes dem, der ere i Christus.
om den eud i sig selv er skyldig til Doden, hvor den ikke forlades. Dette
er uden Modsigelse Fcedrenes Mening. Thi Augustin gjendriver i et vidt
loftigt Stridsskrift deres Mening, som lcere, at Vegjcerligheden i Mennesket
ikke er Synd, men Noget, som hverken er ondt eller godt, paa samme Maade
som Legemets Farve eller strsbelig Helbred.
Julian, Biskop af Eclanum, en Tilhcenger af Pelagius (S. 57. Anm. 2).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
