Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Den llugsburgste’Konfessions Apologi, Art, 12, (Konf. 24,)
myrdet Presterne. Thi derpaa maa I slet ikke tvivle: ligesom den chel
slaane Abels Blod raabte til Gud Mos, 4, saaledes raaber ogsaa
manqe retsindige Mamds Blod, mod hvem man uretfærdig har raset Og
Gud stal hevne denne Grumhed; da skulle I erfare, hvor tomme disse vore
Modstanderes Grunde ere, og forståa, at i Guds Dom holder mgen Rcenker
Stand mod Guds Ord, som Esajas siger s4O, „Alt Kisd er Hs, og al
dets Fromhed er som Blomster paa Marken," Vore Fyrster kunne, hvad
der saa end maatte hcende, troste sig ved Bevidstheden om sine redelige
Kensiater- thi, selv om Presterne skulde have gjort Uret i at slutte Wgte
ssllber saa staar dog hin Oplosning af AWestaber, hine Bandlysninger,
hin Grusomhed i «åbenbar Strid med Guds Vilje og Ord. Ikke have vore
Fyrster Lyst til at indssre noget Nyt og stifte Tvedragt men man maatte,
iscer i en saa utvivlsom Sag, tage mere Hensyn til Guds Ord end til alle
andre Ting.
Om Messen.
1 For det Forste maa her atter forudstikkes, at vi ikke afskaffe Messen,
men samvittighedsfuldt beholde og forsvare den. Ter holdes nemlig hos
os Messer hver Sondag og andre Festdage, paa hvilke Sakramentet rcekkes
dem som ville bruge det, efterat de ere provede og afloste. Ogfaa iagttages
de sædvanlige offentlige Kirkeskikke, Skriftloesningen, Bsnnerne, Klcededragten
og andet Lignende. , , < «
2 Vore Modstandere have en lang Tale om Brugen af det Mtmste
Sprog i Messen, idet de fsre en helt barnagtig Snak om. hvorledes det er
gavnligt for den ulcerde Tilhorer i Kirkens Tro at hore en Messe, som han
ikke sorstaar. De opdigte nemlig, at den Gjerning, at hore, i sig selv er
en Gudsdyrkelse, er gavnlig, selv om man Intet deras sorstaar. Dette ville
vi nu ikke underkaste nogen bitter Droftelse. men overlade det til Lceserens
Vi ncevne det for i Forbigaaende at minde om, at ogsaa hos os
ere latinske Texter og Bsnner beholdte. Men da Kirkeskikkene bor iagtta
ges, dels sorat Menneskene kunne lcere Skriften,, dels forat de, paammdede
ved’ Ordet, skulle lcere at tro og frygte Gud og faaledes ogsaa at bede
(dette er nemlig Kirkestikkenes Formaal), saa beholde vi det latinske Sprog
for deres Skyld, som lcere og forståa Latin, og fsje tyste Sange til, forat
ogsaa Almuen kan have Noget, som den kan lcere, og hvorved den kan
opvcekke Tro og Gudsfrygt. Dette har altid vceret Skik i Menighederne.
Thi om end nogle hyppigere, andre fjeldnere have fojet tyste Sange til,
saa sang dog ncesten overalt Almuen Noget paa sit eget Tungemaal. Men
det er ingensteds skrevet eller prentet, at den Gjerning er gavnlig for Folk,
at hore Texter, som man ikke sorstaar, at Ceremonier ere nyttige, ikke fordi
de indeholde en Lcerdom eller Paamindelse, men af gjort Gjerning, fordi de
blive saaledes forrettede eller beskuede. Bort med saadcmne sarisceiste Meninger !
3. Men at der nu hos os kun holdes offentlig eller fcelles Messe, er
slet ikke mod den katholste Kirke. Thi i de grceste Menigheder holdes den
Dag idag ingen private Messers, men kun en offentlig Messe, og det kun
Svndllge og Festdage. I Klostrene holdes daglig Messe, men kun offentlig.
Heri har man Spor af de gamle Skikke. Thi ingensteds omtale de gamle
") Se ovenf. S. 69 Anm. 2.
14"
Tolvte Artikel. (Konf. Art, 24,)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
