Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Den llugsburgste Konfessions Apologi. Art. 12. (Konf, 24.)
Skribenter fsr Gregors private Messer. Hvorledes man begyndte dermed
ville vi nu ikke tale om; det er en kjendt Sag, at, siden Tiggermunkene
begyndte at regjere, ere de ifslge falske Meninger og for Vindings Skyld’
blevne saaledes forsgede, at alle retsindige Mcend allerede lcenge have snstet
en Indstrcenkning i den Ting. Den hellige havde ganste rigtig
dette for Aje, da han bestemte, at hvert enkelt Kloster skulde vcere tilfreds
med een Mes Messe om Dagen; men dette er siden forandret, hvadenten
det nu er gjort af Overtro eller for Vindings Skyld. Saaledes forandre
de selv, hvor det bringer dem Fordel, Forfædrenes Anordninger, og saa paa
beraabe de sig mod os Forfædrenes Auktoritet. skriver, at i
Asien blev Kommunion afholdt tre Gange hver Uge, og at der ikke var dag
lige Messer. Og han siger endog, at denne Skik har vceret overleveret fra
Apostlerne. Thi saa lyde hans Ord: „Kommunion er af Apostlerue anord
net at afholdes Thorsdag og Lsrdag og Ssndag."
4. Men stjsnt vore Modstandere Paa dette Sted fremfsre Mangt og
Meget for at bevise, at Messen er et Offer, stal dog hin uhyre Ordstualder
forstumme for dette ene Svar, at hele denne Rcekke af Auktoriteter, Grunde
og Vidnesbyrd, hvor lang den end er, dog ikke beviser, at Messen staffer
Naade af gjort Gjerning eller, hvor den holdes for Andre, fortjener dem
Forladelse for tilgivelige Synder og for Dsdssynder, for Skyld og for
Straf. Dette Svar alene kuldkaster Alt, hvad vore Modstandere indvende
ikke alene i denne Konfutation, men i alle de Skrifter, som de have udgivet
om Messen.
5. Og dette er Sagens Standpunkt, hvorom vi maa minde Lceserne
paa samme Maade som mindede Dommerne om, at de, ligesom
Ncevefegtere slaaes om Standpunktet, saaledes ogsaa skulde kjcempe med
Modstanderen om det egentlige Stridspunkt og ikke tillade ham at gaa
udenfor Sagen. Paa samme Maade maa vore Modstandere her nodes
til at tale om den foreliggende Sag. Naar forst Stridspunktet er anerkjendt,
vil Bedsmmelsen af Grundene paa begge Sider vcere en faare let Sag!
Vi have nemlig i vor Bekjendelfe vist, at det er vor Mening, at Herrens
Nadverd ikke meddeler Naa’de af gjort Gjerning, ej heller, naar den holdes
for andre Levende eller Dode, af gjort Gjerning fortjener dem Syndernes
Forladelse, Eftergivelse af Skyld eller Straf. Og for dette Hovedpunkt er
det klare og uomstodelige Bevis dette, at det er umuligt at opnaa Syn
dernes Forladelse formedelst vor Gjerning af gjort Gjerning, men ved
Troen maa Syndens og Dsdens Rcedsler overvindes, idet vi oprejse vore
Hjerter ved Christi Kundskab og erkjende, at Tilgivelsen bliver os tildel for
Christi Skyld, og at Christi Fortjenester og Retfærdighed skjentes os, Rom.
5 „Retfærdiggjorte ved Troen have vi Fred." Dette er saa vist, faa
fast, at det kan holde Stand mod alle Helvedes Porte.
6. Hermed er, saafremt kun det Nsdvendige stal siges, Hovedsagen
allerede udtalt. Thi ingen fornuftig Mand kan bifalde hin farisaeiste og he
denske Mening om gjort Gjermng. Og dog hamger Almuen fast ved denne
Mening ; den har foroget Messernes Tal i det Uendelige. Thi man betaler
for Messer for dermed at udsone Guds Vrede, og ved denne Gjerning ville
>) Se ovenf. S, 177 Anm. 1.
2) Se ovenf. S. 117 Anm. 2.
") Se ovenf. S. 151 Anm. 2.
Wschines, en bersmt grcefl Taler i det 4de Aarh. fsr Chr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
