- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
445

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VI. Om Guds Lovs tredje Brug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

445
Konkordieformelen, Grundig Forklaring. VI.
4 Derfor trcenge i dette Liv de i Sandhed troende, udvalgte og gjen
fodte Guds Born paa Grund af disse Kjodets Lyster ikke alene til Lovens
daglige L«rd°m og Formaning, Advarsel og Trusel, men °fte °gsaa til Graf,
for at blive opvækkede og fslge Guds Aand, som skrevet staar 119,
711- Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, forat jeg kunde lcere dme
Forstrifter." Og atter Kor. 9, „Jeg undertvinger mit Legeme og
holder det i Trceldom, forat jeg ikke efter at have proeditet for Andre stal
selv blive forskudt." Og atter Mbr. 12, „Dersom ere udeu Rev
selse, i hvilken Alle ere blevne delagtige, da ere I ucegte og lkke Bsrn
Dette har vr Luther i sin Kirkepostil, i Sommerhalvaaret, udforlig forklaret
i sin Prcediken over Epistelen paa 19de Ssndag efter Trefoldighed.
5 Men her maa det nu ogfaa nsjagtig forklares, hvad Evangeliet
qjor bringer og virker til de Troendes nye Lydighed, og hvad der hen,
forsaavidt de Troendes gode Gjerninger angaar, er Lovens Embede Thi
Loven siger vel, at det er Guds Vilje og Befaling, at vi stulle vandre r
et nyt Levnet, men den giver ikke Kraft og Evne, at vi kunne begynde og
more det Den Hellig-Aand derimod, som ikke gives og modtages ved Lo
ven men ved Evangeliets Prædiken Gal. 3 fornyer Hjertet. Derefter
bruger den Hellig-Aand Loven til ved samme at lcere de Gjenfsdte og i
de ti Bud vise dem, hvad der er „Guds velbehagelige Vilje" Rom. 12
hvilke de „gode Gjerninger" ere, som Gud forud har beredt, sor at de
skulde vandre i dem Gf. 2 Han formaner dem dertil, og naar
de formedelst Kjsdet ere dovne, efterladne og gjenstridige dertil, straffer
han dem derfor ved Loven. Saaledes forer han da begge Embeder paa
een Gang, han dsder og gjor levende, han forer ned til Helvede og forer
op iqjen Sam 2, hans Embede er nemlig ikke alene at troste,
men ogsaa at straffe, som skrevet staar 16, „Naar den Hellig-
Aand kommer, stal han overbevise Verden (hvortil ogsaa den gamle Adam
horer) om Synd og om Retfærdighed og om Dom." Men Synd er Alt,
hvad der strider mod Guds Lov Joh. 3, 4). Og St. Paulus skriver
s2 Tim. 3, „Den ganske Skrift er indblcest af Gud og nyttig til
Lcerdom, til Overbevisning" o. f. v. ; men at overbevife er Lovens egent
lige Embede. Saaofte derfor de Troende snuble, blive de ved den Hellig-
Aand overbeviste af Loven og ved den samme Aand igjen oprejste og trs
stede med det hellige Evangeliums Prcediken.
6. Men forat nu, saavidt muligt, al Misforståelse stal undgaaesog
Forskjellen mellem Lovens og Aandens Gjerninger rigtig lceres og fasthol
des, er det nodvendigt at give scerdeles Agt paa, at naar der tales om
gode Gjerninger, som ere overensstemmende med Guds Lov (thi ellers er
det ikke gode Gjerninger), saa betegner Ordet „Lov" altid det Samme,
nemlig Guds uforanderlige Vilje, efter hvilken Menneskene stulle forholde
sig i sit Liv. Men Forskjellen ligger i Gjerningerne paa Grund af den
Forstjel, der er mellem de Mennesker, fom beflitte sig paa at holde sig denne
Guds Lov og Vilje efterretlige. Thi saalcenge Mennesket ikke er gjenfodt,
men holder sig Loven efterretteligt og gjor Gjerningerne, fordi de saaledes
ere befalede, af Frygt for Straf eller med Fordring paa Lsn, saa lcenge
er det endnu under Loven, og dets Gjerninger blive af St. Paulus ret
egentlig kaldte „Lovens Gjerninger;" thi de blive dem, ligesom Trcellene,
aftvungne af Loven, og det er kaininitiste Helgener. Men naar Mennesket
ved Guds Aand er gjenfodt og frigjort fra Loven, d. e., er blevet denne
Driver kvit og drives af Chrifti Aand, fan lever det efter Guds uforandert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free