Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konkordieformelen - 2den Del. Grundig, klar, rigtig og endelig Gjentagelse og Forklaring - VI. Om Guds Lovs tredje Brug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
Konkordieformelen, Grundig Forklaring. VI
lige Vilje, der er indeholdt i Loven, og gjor Alt, forsaavidt det er gjen
fsdt, af en frivillig, glad Aand, og dette kaldes ikke egentlig Lovens Gjer
ninger, men Aandens Gjerninger og Frugter eller, som St, Paulus kalder
det, „Sindets Lov" og „Christi Lov" sßom 7, 23. 8, 2. 1 Kor. 9, 2t!.
Thi saadanne Mennesker ere ikke mere under Loven, men under Randen,
som St. Paulus siger Mom. 6, 14.^
7. Men da de Troende i denne Verden ikke blive fuldkommen for
nyede, men den gamle Adam hamger ved dem ligetil Graven, saa vedbliver
ogsaa Kampen mellem Aanden og Kjsdet hos dem. Derhos have de vel
Lyst til Guds Lov efter det indvortes Menneske, men Loven i deres Lemmer
strider mod Loven i deres Sind, og saaledes ere de da aldrig uden Lov og
dog ikke under, men i Loven; de leve og vandre i Herrens Lov og gjsre
dog Intet af Lovens Tvang. Men hvad den gamle Adam angaar, som
endnu hamger ved dem, saa maa han tvinges ikke alene ved Loven, men
ogsaa ved Plager; han gjsr dog Alt mod sin Vilje og tvungen, paa samme
Maade, som de Ugudelige blive tvungne og holdte til Lydighed ved Lovens
Trusler. 1 Kor. 9 Rom. 7 Saa er og denne Lovens
Lcere nodvendig for de Troende af den Grund, forat de ikke stnlle finde paa
en egen Hellighed og Fromhed og under Foregivende af Gnds Aand indfsre
uden Guds Ord og Befaling en egen selvvalgt Gudstjeneste, som strevet
staars Mos. t 2 28.
hans Ojne, men hore paa alle de Ord, som jeg byder eder, og I stulle Intet
lcLgge dertil og Intet tage derfra." Saa er ogsaa Lovens Lcere i og ved de
Troendes gode Gjerninger nodvendig af den Grund, at Mennesket ellers
saare let kan indbilde sig, at dets Gjerning og Liv er ganske rent og fuld
komment. Men Guds Lov foreskriver de Troende de gode Gjerninger fan
ledes, at den tillige fom i et Spejl viser os, nt de i dette Liv endnu ere
ufuldkomne og urene hos os, fna vi med den kjrere Paulus maa sige! „Jeg
ved vel Intet med mig felv, men dermed er jeg ikke retfærdiggjort" Kor.
4, 41.. Naar derfor Paulus formaner de Gjenfsdte til gode Gjerninger,
foreholder han dem udtrykkelig de ti Bud, Rom. 13 og at hans gode
Gjerninger ere ufuldkomne og urene, det erkjender han af Loven, Rom. 7
og David siger Ps. 119 „Jeg vil lsbe dine Buds Vej", men
„gnu ikke i Rette med din Tjener, thi Ingen, som lever, er retfcerdig for
dig", Pf. 143
8, Men hvorledes og hvorfor de Troendes gode Gjerninger, om de
end i dette Liv paa Grund af Synden i Kjodet ere ufuldkomne og urene,
dog ere Gud velbehagelige og tcekkelige, det lcerer ikke Loven, fom krcever en
ganske fuldkommen, ren Lydighed, naar den stal behage Gud. Men Evan
geliet loerer, at vore aandelige Ofre ere Gud velbehagelige ved Troen
for Christi Skyld, , Pet. 2 Hebr. ti ft ff.l. Paa denne Maade
ere de Christne ikke under Loven, men under Naaden, fordi deres Perfon
er ved Troen paa Chriftns friet fra Lovens Forbandelfe og Fordsmmelsc,
fordi deres gode Gjerninger, stjont de endnu ere ufuldkomne og urene, dog
formedelst Chriftus ere Gud velbehagelige, fordi de nu ikke ifolge Lovene
Tvang, men ifolge den Hellig-Aands Fornyelse gjore af Hjertet, villig og
utvunget. hvad der er Gud velbehageligt, forsaavidt de efter det indvorte?
Menneske ere gjenfodte. Imidlertid fore de alligevel en stadig Kamp mod
den gamle Adam. Thi den gamle Adam, der ligner et ntcemmet, stcedigt
3Cfel, er endnu en Del af dem, fom tvinges til Christi Lydighed ikke alene
med Lovens Laerdom, Formaning, Tvang og Trusel, men ogsaa ofte med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
