Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE 51
fornemmelse, en anelse af det „internationale broder-
skab", Gent får i de følgende år gang på gang fra na-
bolandenes borgere økonomisk støtte til kampens gen-
nemførelse.
Kræfterne kan dog kun ganske kort tid holdes sam-
lede, af byerne svigter Briigge allerede i 1380, af bor-
gerne står væverne snart alene igen, og med Gent som
centrum og eneste sikre støttepunkt forsøger da disse
at føre kampen til ende. Tre gange belejres Gent af
grevens tropper. Tilsidst er indbyggerne ved at bukke
under af hunger og sygdom. Man søger, som stimulans,
at samle sig om et stort navn og vælger i 1382 PHILIP
VAN ARTEVELDE, den store folketribuns søn, til øverste
hooftman. Det var kun ganske kort tid, at han fik lov
at prøve kræfter som politiker, men der synes dog
mere ilterhed end klogskab over hans handlinger. Som
hærfører førte han til sidst sine folk ud i det håbløse
nederlag; men den heroiske måde, hvorpå hanto gange
satte alt på ét kort, én gang lykkeligt og én gang ulyk-
keligt, har gjort ham til en folkehelt ikke meget ringere
end faderen.
Efter at Philip van Artevelde forgæves havde søgt
et hæderligt forlig, drog han med 5000 udsøgte mand
mod Briigge, hvor greven opholdt sig. Det var for at
friste lykken en sidste gang inden overgivelsen, men
det var et forsøg som for en rolig overvejelse måtte
synes for dumdristigt til at kunne lykkes. Hvad der
alligevel gav Genterne styrke til at vinde den vidunder-
lige sejr foran Brugges porte, var sikkert mere end alt
andet den religiøse extase, som tanken på de sultende
og fortvivlede derhjemme i forening med nogle tigger-
munkes hidsende prædikener på slagmarken havde
hensat dem i.
Greven flygter igen engang over hals og hoved mod
syd, og i løbet af kort tid er ikke blot Briigge, men det
meste af Flandern i Genternes vold. Philip van Arte-
velde, der ikke havde faderens mådehold, antager selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
