Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flanderns Stortid i Arteveldernes Aarhundrede, af Poul Nørlund, Mag. art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 FLANDERN I ARTEVELDERNES ÅRHUNDREDE
titel af rewaert i grevens sted og hersker med uklog og
overmodig hårdhed i landet.
Imens søger grev Ludvig hjælp det eneste sted, hvor
han kunde vende sig hen, i Frankrig. Hans svigersøn
og arving, hertug PHILIP AF BURGUND, bevæger den
unge franske konge, Karl VI, hvis rådgiver han var, til
at sende en hær til Flandern for at tugte de oprørske
kommuner og indsætte greven i hans lovlige myndig-
hed. Da Philip van Artevelde hører om den anselige
franske hær, der nærmer sig, samler han fra hele Flan-
dern, ved trusler og ved bønner, en hær på 40000 mand
og møder, overmodig vis på sejren, fjenden ved Vest-
Roosebeke nord for Ypern. Den 27. november 1382
tørner da hærene sammen. Ved Arteveldes uheldige
manøvrer omgås hans tropper i flankerne af de franske.
Sjælden har disse vel vundet så let en sejr, borgernes
spyd var for korte overfor riddernes lanser, og hoved-
massen af Flandrerne flygter, da de mærkerden truende
vending, kampen tog; kun de Genter vævere blev på
pletten og lod sig hugge ned. Philip van Artevelde
gav heltemodig sit liv i bod for sine politiske og strate-
giske forsyndelser, ligesom hans kontrast, grev Ludvig
af Envers, havde gjort det ved Crecy.
Endhu et par år var Genterne, delvis med støtte fra
deres gamle forbundsfælle England, istand til at fort-
sætte en desperat modstand, som voldte deres fjender
megen kval. Endelig lykkes det i 1385 Ludvig af Mae-
les efterfølger, hertug Philip den dristige af Burgund,
at handle sig til et forlig. Ved fredsslutningen i Tour-
nai anerkendes alle Gents privilegier; byen, og med
den de flanderske kommuner, hvis sag den alene fører,
går således ud af kampen — ud af århundredet — med
fuld honnør.
Det var først tiden, der viste, at den frihed, som
anerkendtes i Tournai, kun var et balsameret lig. Med
nederlaget ved Roosebeke er en tidsalder omme i Flan-
derns historie; vil man i ét ord søge at forene alt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
