Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den belgiske Verdensliteratur, af Kai Friis-Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folkesjælen, er til Gengæld Rimene blevet taget til
Forbillede af ikke faa moderne belgiske Lyrikere, af
franskskrivende saavel som flamskskrivende — af baade
en Emile Cammaerts og en Pol de Mont.
Ligesom langt Størsteparten af den nederlandske
Folkedigtning havde sit Udspring i Flandern, var det
ogsaa to Flamlændere, der skænkede Nederlandene
en Kunstpoesi og en literær Prosa. Aar 1250 — samme
Aar, som Willems’ Rævebog saa Lyset, samt
Bearbejdelserne af Floris et Blanchefleur og af Walter Map’s
Lancelot du Lac — fødtes i Brügge Jacob van
Maerlant „den flamske Digtekunsts Fader“. Hans Naturen
Bloeme indledede den didaktiske Digtning, der i den
senere Middelalder afløste Ridderromanerne; og hans
Forsøg paa at berøve Gejstligheden dens Monopol
paa Bibelkundskab ved at udsende en flamsk
Rimbibel peger helt frem til Reformationen. Et lille halvt
Aarhundrede senere, 1294, fødtes i Ruysbroeck, en
Landsby imellem Hal og Brüssel, den Seer, der skulde
gøre Navnet paa denne betydningsløse Flække berømt
ved at antage det: Jean de Ruysbroeck, Johannes
Rusbroquius eller Jean Rusbrock — for at nævne
alle de Stavemaader, den udmærket lærde
Louvain-Bibliotekar fra det 18de Aarhundrede, Noël Pacquot,
sammenstiller i sine uvurderlige Mémoires. Kun elleve
Aar gammel brød den lille Hans op fra sin Fødeby, som
han aldrig kom til at gense, og begav sig til Brüssel,
hvor Første-Kanniken ved St. Gudule-Kirken tog ham
under sin Beskyttelse og uddannede ham til den
gejstlige Stand. Han helligede sig denne med en saadan
Iver, at han ved sin Ligegyldighed for al verdslig
Dannelse paadrog sig Borgerskabets Ringeagt. 24 Aar
gammel modtog han Ordination som Præst, blev med
Tiden Sognepræst ved St. Gudule, og indlagde sig
Fortjeneste af Kirken ved med Strænghed at forfølge
Beguardernes utugtigt sværmeriske Bevægelse. Efter
Tilskyndelse af Eremiten Lambert opgav han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
