Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.SL
vognstangen for at begynde sit møisommelige arbeide med at
trække vognen avsted. Nu lot han den atter falde ned paa
marken og sa: ~Du har saa ofte sagt, at jeg er en domrian,
men naa kan du seiv se. Er ikke den manden der vor fiende,
saa skal jeg la mig kalde en indianer og gi mig ut paa jagt
med Siouxerne."
En sky hvorfra lynet netop er i færd med at slåa ned, kan
ikke være mere truende og sort end det blik som Ismael til
kastet den gamle mand. Han saa sig om til alle kanter, som
om han søgte en passende gjenstand, hvormed han kunde slåa
ham til jorden; men pludselig syntes han at betænke sig og
sa med tiltvungen ro, mens raseriet næsten holdt paa at kvæle
ham : ~Jeg trodde at det bare var kvinderne ute i nybyggene
som pleiet aa stikke næsen sin i andre folks saker og ikke
mænd som lever der hvor hver for sig har rum nok. Hvad er
det for en sakfører eller foged som De tænker aa sælge op
dagelserne Deres til?"
~Jeg forhandler bare med en, jeg," svarte den gamle kold
blodig og pekte op mot himmelen, ~og han er dommer, en
dommer over alle. Men med ham snakker jeg bare om mine
egne saker og han behøver ikke aa faa vite no’e a’ mig.
Men det nytter heller ikke aa holde no’e hemmelig for ham."
Den høitidelige og rolige maate, hvorpaa den gamle mand
talte, gjorde et sterkt indtryk paa de to utvandrere; Ismael blev
staaende mørk og eftertænksom, mens han ledsager ufrivillig
kastet et flygtig blik op mot himmelen.
~Det vilde ihvertfald ha vidnet om et bedre sindelag," sa
Ismael endelig i en tvær tone, ~hvis De hadde hjulpet os med
en av vognene derborte istedenfor aa trænge Dem ind her hvor
ingen har bedt Dem komme."
~Jeg har jo ikke store kræfterne," svarte fældejægeren,
~men jeg skal gjerne hjælpe Dere med denne vognen."
~Anser De os for rene onger?" utbrøt Ismael med en halvt
forbitret, halvi haanlig latter, idet han begyndte at trække i
vognen, som rullet likesaa raskt hen over græsset, som om
den hadde hat sit vanlige forspand. Jægeren blev staaende og
se efter vognen, mens han endnu grublet over hvad den vel
kunde indeholde, siden det maatte skjules saa godt. Endelig
forsvandt ogsaa den bak bakkerne og han kastet et forskende
blik rundt i leiren. Han rystet paa hodet, idet han saa paa de
fældede trær og sa til sig seiv: ~Det kunde jeg ha tænkt mig.
Det samme har jeg naa saa ofte set; men jeg har jo seiv ført
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
