Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - Eg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
(Vaad), gd. *Eek(i)e; nst. Eikja. — (Hjul-)Ege, gd. -"Eeke; nst. Eika; here
vel hid.
Eg(g) (med egge); ligl. sy., nst.; ptt. Egge, ht. Ecke; e. e«lze. Germ.
ZZ-i-Z- <ZF er Udvidelse) ; antages for forgerm. ZK-, fom i lat. aeu3 Naal, idet
K antages spaltet til ll (se Ax) og F. Cf. Ag- i gd. Agborre?
egen, Egn, fe eie.
Egern ? Vel allevegne capricieust tildannet. Plt. Eekern, holl. eekboorn,
ht. Eichhorn; a. f. aewern; sy. ekorre; nst. Ikorn, Ikorre; g. nederlandst Een
koren (Inkhoren). Ikke i alle Varianter tcenkes paa Eg.
egte, at egte, Laan af ptt. echt(e) (dette ogsaa laant ind i Ht.), echten;
Contractum af eh-haft, af Ehe i Bet. Lov (cht af ft). Germ. aiw-; cf. ««?,’,
lat. lsvum; se ei. evig. — (Stavemaade med cc er forkastelig).
ei, som i Gd., Sy., Nst.; germ. aiw- (Evighed; cf. aen,’, lat. levum; Rod
vel forgerm. ai, i, gaa); bortfalden er Negtelsen -gi (isl. ei-Zi evigt ikte). —
Som Prcefix regelmcessigt blevet til e- : Erik, Emune, gd. ehvo He. (dette nu:
ihvo He.); dog ogsaa diphthongist i e-god. ei-god (nu forvansket til eiegod). —
Se egte, evig, jo.
ei!, vist laant fra T.; hed faaledes alt i Ght., og dengang forstjelligt fra il,
der nu i Ht. ligeledes lyder ei! (om end ih! er opstaaet paany). Ght. ei-a er
2 combinerede Interjectioner.
eie. Eie, gd. eege, Eege — nst. eiga, Eiga. Eige; samt Egn, gd. Eegn —
nst. Eign; og egen
nst. eigen; og Vb. egne, gd. eegne — nst. eigna.
Ht. eigen, nt. eigen og eegen; a. s. Zzen (e. ov>n>. Germ. Rod spattet: aiz og
aill; det Sidste laa til Grund for det gamle Prces. jeg aa, Ipf. aatte (germ. og
got. aill-ta). Fergerm. aik.
Eiland, frisist og e. Form for Bland (omfortolkedes fordum i T. ofte til
Einland ?: Eneland). Kom til os gjennem T.
El(le), Elletrce; gd. *Elre
isl. elri. ht. Erle, i celdste Ht. Erila og
Elira; cl indstudt i e. al«ler; r af 8, ifolge nt. Elf(e) : germ. ZI-i5-; uden Suf
fixet: sy. al. Andet Suffix i lat. al-nu3 (efter Nogle for al-8-nuB). — Elm af
samme Rod.
elendig, Laan af plt. elendich, af Elende, El-lende, Eli-lende (Boeren i
andet Land), med Adj. el(l)end(e); samme el- som i ellers, Elsast; germ. Zl-i
-(got. alj>B anden); — lat. al!u8, «^.03 (assimileret).
Elfenben, tydst; af Elephant.
Elg. Ligl. sy., nst. Elg (Alg), men t. Elch som af germ. alk-; cf. e. ellc.
Ordet er vel da laant ind i Germ. : lat. alceB, »^,?. Elenthier er laant fra
Slavist; vort Elsdyr er snarere af *Elendsdyr end af *Elgsdyr.
Ellefolk, -pige, se under Alf. (Elf, Elvinge. elvisch findes i Plt.).
eller (af et *el-lig-er?), ellers, med sy. elje3t, a. s. elleB (e. e>se), af germ.
og fergerm. Rod ZI; cf. lat. al!a3; fe under elendig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
