Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - fugtle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
treder i Vbt.) cf. nst. Fuuk (Damp, Stov), og (af Rodform luk-) Fuke (Stov
regn), Fuka (Taage). <8 i e. l<»8 er vel yngre Forvanskning).
fugtle : t. fuchteln; „Fuchtel, Fochtel, bretter Degen, Schlag damit; zu
fechteu".
ful; almengerm. (ht. faul, e. loul, holl. vnil); -l- Suffix; Rod lv (forn
i isl. lu-nu rodne); forgerm. pu, forn i r?,’<,,> Edder, lat. puB Edder, pnteo
stinker, He. Af Interjection pu!, der har reproduceret sig i Germ.
fuld; gd. full forn i Nabofprog (t. voll). Det sidste -l- er assimilerer
Suffix, vist -n-; cf. ind. pur-nu- fuld; forgerm. Rod p— l, p— r, der ogfaa
foreligger i s?«^i’, med germ. Aflyd got. blu, t. viel; Rodform pl— fe under
flere og Flo(o)d. — fylde, germ. lull-i-an. — fuldbyrde : plt. vulborden :
istemme, stadfeste; vel egtl. : erklere for vul geborend (o), fuldt tilborligt, ?
Vor Anvendelfe (realisere) beroer vel paa Misfortolkning.
funkle :t. funkeln, af Funke (fordums Sideform Vauke). Cf. isl. luni
Ild. Forgerm. p»n-; af det uddode Preussist anfores punnu Ild.
Fure; forhen ogsna For, Fore; nst. For (Fem.), (fy. nu lura); plt. Vor(e);
gt. Vurh, nht. Furche (e. nu lurroxv). Germ. lorb-, birli-, forgerm. purk-; cf.
lat. porea Strimmel mellem to Furer.
fuse . Bet. fare er fecundair. Adj. fuus i Nst., Sy., eldre D., betyder
tilboielig; nst. fyysa : tilstynde; fyyseleg : lottende; fuus i eldste Ht. villig;
cf. -funs i gotiske Navne (Adalfuns, Alfons, o. l>). Germ. lun-8- (iterativt s);
Rodform lun, forgerm. pun-?«»>.<«, Trang, ?). — fremfusende :
Udvidelse af eldre fremfus (begjerlig efter at komme frem). — Fusentast,
ugeuert lavet efter Phantast o. l. (vel og med Henblik til tasten, famle, ?).
f„Fusentlls", om ikke opfundet af Moth, turde vere Variant lavet af Nordmend;
cf. nst. Tasfe, Tafs : Tosfe).
>
Fusel ? Er laant fra T.; „wohl aus einem chem. Term. techn. (lu3i!i8?)".
fuske ? Er vel Laan af plt. vusten, „3: vuustken? mit der Hand wiihlen"
(plt. Vuust – uht. Faust). I Ht. skjelnes nu (maaste dog kun ved capricieust
Pf for f?) fufchen (gjore Kneb, f. Ex. i Spil) og pfuschen (zischen; hnschen;
hinhuschend, schlecht machen; auch beim Kartenspiel falfcheln). — I Nst. findes:
Fufs (stundcslos Vimfen; e. lu83), fusfa, fusla, fusta (kludre), Fusfe (Land
ftryger); og Varianter med indstudt j : fjussa, fjusla, Fjusfe; cf. Fjus (Skum.
Vrovl), fjnsa (futte) ; cf. item d. futte? — Altsammen horende til den capricieuse,
lidet controllable, Part af Sproget.
futte; neppe meget gammelt; onomatopoietistt fu indeholdes vel ligl. i nst.
fusfa, isl. ludru, He.
Fux : ht. Fuchs (plt. Voss); -s Suffix; gt. ogfaa Vohe. Germ. lab-, lub-;
Forgerm. p—k.
fy, naturlig: Lydsignal. Skrives i Plt. vu (fu).
Confonantendring; ght. ogsaa strevet fin.
Ht. pfui med capricieus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
