Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - fyge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
fyge; gd. sfiuke fook fuke fuken; nst. fjuka. IT. haves kun Deriv. fauchen
(puste, hvese). Germ. buk- lauk- luk-; -k- vel Suffix; forgerm. pu har om
fattende Betydning (ogfaa Puste). — Fog, Rodform luk-.
fylke, Fylke, fe Folk.
Fynd, fyndig horer til finde; nst. Fem. Fynd, fyndug; plt. vundich (er
finderisch, schlau), ght. vundec. I Nst. Blanding med Fy(r)nd (gammel Tid);
fyndeleg (imponerende).
Fyr (yy; Ild); findes neppe i den eldste d. Literatur; mulig gjenindfort
fra Plt.; findes nu i Nst. og Sy.; plt. Vuur (itii), ght. Viur, eldste ht. Fuu-ir.
Rodform lv; forgerm. pn i Bet. flamme; -?,)<<,, -?v» (cf. lat. purus ren).
Fyr (yy; ung Person); kjendes i Sverrig; i Nst.: Fyyr, Fem. Fyyra, Adj.
fyyren (livlig), fyyral (tidligt udviklet). Hos os maaste fat i Cours igjen ved
Nordmend? Germ. muligen lu-8-, forgerm. pu-3-?, cf. lat. puBU3, -a, puBio
(Barn)? Rod pu (forn i lat. puer?).
Fyr(-Aften) af plt. Viir(e)
ht. Feier; fe feire.
Fyr(r), forhen ogsaa Fnr; sy. og nst. Fura (gsv. Fur, For); t. Fohre, gt.
Vorhe. Germ. tarb-; her antages germ. l at vere — forgerm. <zu; cf. uuereu.3
(Eeg).
fyrretyve, staves i Gd. fir-tiughe (af endnu eldre Sb. Tig) 3: 4 Tiere.
Fyrste, Laan af t. Fitrst(e), eldste t. Furisto, egtl. Superlativ
forste.
Fe (almengerm.). Germ. (og eldste t.) lebu — lat. peeu, ind. pueu. —
Felle, gd.
af Fe-lag, Fellig (det at legge Fe, 3: Eiendele, fammen);
Genitiv Felligs, nu strevet, forn et Adj., felles. — Felled, gd. Feled (for
-lad; Rod vel forn i lader ladede). Gresgang (opr. Kveget dersteds?) (i vor
Bevidsthed attraherer af felles).
fel; ligl. nst. og fy. Dial.) feel, Vb. feela (skremme). Cf. isl. lala Her;
gt. Vaalant (Teufel). Germ. lul-; -I- Suffix? ifaafald forgerm. pu; cf. lat.
pave re frygte.
fenge, fe fange. — Ferd, Fert, ferdig, ferge, se fare. — fcefte,
se fast.
Fetter (burde skrives med e), Laan af t. Vetter (eldste t. Fetiro); opr.
Slegtning paa Faders Side (cf. patruu.B).
fsde; germ. lud-i-au ; cf. under Foder.
at foie (forhen foge), Laan af plt. voogen (udtal o; dog i Sy. optaget
som lo?a) — ht. fiigen; germ. lug-i-an (Aflyd til Nod i fager, feie). — Foie:
plt. Vooge. — Adj. foie: Plt. vooge (tilpas, maadelig, ringe).
foite ?. gd. *footte ? (af fyge); eller importerer af Nordmend ? cf. nst.
foykta (gjore voldsomme Bevegelser; Sb. Foykt; ho e i Foyktn: „i Vinden");
enten af fjuka, eller (cf. Form feite i eldre D.) Forvanstning af feitta (se
under fegte). — Et jydst fout(e) pasfer ttte i Bet. (flebe langsomt?).
Fol, gd.
germ. (og eldste t.) lul-i- (j); se Fole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
