Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kjølle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Klumua; Nasal som Udvcext?); fergerm. 8l»nd-? cf. lat. BwbuB? Meslegtet
t. Keule).
Kj(s)lle, gd. Kylne, nst. Kylna <sy. nu Kolna), e. Kiln (Ovn) : «dorrovved
lrorn I,at. eulina, Kitenen, denee a 6rviNB-douBe».
KOsllert, gjennem t. Koller lmed uegte -t) as fr. eollier. egtl. Halsdcekke.
kjsn, gd. k(i)een — nst. kjeen, plt. koone (oo), ht. kuhn, e. Keen; holl.
(uden Omlyd) Koen (nu). Germ. Kun-i-, starp, vel egtl. knceformet, ?; Fergerm.
8»n-; cf. )>«,’,.« Vinkel, Hjernesten.
Knee. — Nuvcerende d. Betydning vel
gjennem ’militairist udseende’. Cf. dog klog.
Kjsn; gd. Kyn forn i Nst. (sy. nn Kon; e. nu Km). Germ. (og got.) Kun-i-,
med germ. Aflyd af forgerm. 8»»- : ind. 8»n- frembringe, B’un-aB-,
lat. 86N-UB, He.
Kjonrog, forhen Kinreg, med nst. Kjonreyk, sy. KirnroK, Laan af plt. KeenRook; i Ht. Kien-Russ; a. s. een Fyrretrce. „Weitere Beziehungen nicht zu
erweisen". Germ. maaste K,en-.
kjore (gd. Preet. -de -d); sy. Kora; nst. keyra. Germ. (og got.) Kaur-i-an :
tynge; derncest presse, drive. Fergerm. Bnur-; -r- Suffix? (T. Lingvister lcese
dog got. Kaur- som Kar-, og forbinde det med /3«>ovs tung, i hvilket Fald det
bliver übestegtet med kjere).
kjerne (omtcerfie) — nst. kyrna, sy. Dial. korna; af Korn
Kjsrvel, gjennem T>, ht. Kerbel, plt. Kervelde, af lat. eaereloliuni:
Kjoter ): t. Koter „eigtl. Bauernhund, zu niedd. Kote, kleiner Bauernhof".
Klad(d)e; vel, med sy. og nst. Kladd, Laan af plt. Kladde, egtl. Plet, saa
Illdsteopstrift. Cf. Klat.
kla(d)fke, hos os vel nu af t. tlatsch!, klatschen. Nst. har dog et klesta
klast, foruden et klessa klass, der kan betyde det Samme. (Cf. Klase).
klaffe, Klaffer(i), Klaffer(er), af t. klaff!, klaffen (egtl. gje; derncest gabe;
cf. under : Grund), Klaffer. Er vel ht. Form til klappen, der har nt. Form; i
Ght. findes klapfen.
klage, Klage; Laan fra T.; uoplyst.
BlsBd-: ind. 8l»d- fpille om
Indsats; altsaa klage : indscette Pant ved Proces;?).
Klak, klakke; hos os vel af t. klacken (klecken, tlexen). Variant : Klit.
klam, af ut. tlam(m) „enge, fest zusammenhaltend", derncest, hos os, tlcebende,
fugtig (om ved Indoptagelse af et
som det hedder i Nst.,?). Herer til
klemmen. — Klamme (Hage) herer herhen. Ligl. Klammer >(af t. Kl.), ind
klamre. (I Nst. haves et indfedt Klomber med lign. Bet.). — Ncermere eller
fjernere beslegtet er vel klamres, Klammeri, med nst. klarna (arbeide mod
Vanskeligheder); kan i D. have absorberet klandre (se V. S. O.) — sy., nst.
klandra (dadle; ogsaa arbeide med Meie), med gnst. klanda (laste, fortrcedige;
Vigfusfon: »perdapß lrorn Beanclalurn. ;?) (hvilket selv kunde tcenkes at slaa for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
