Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - lide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
>
».
litare? gaa for sig). 3Eldre Bet. bevaret f. Ex. i : Vinter led, Natten er leden,
forleden, henleden. Overgangen (der er mest decideret i T.) forstaaes let;
f. Ex. nst. hann fett liida fyre det (nemlig vondt, illa); dei kunde ikte liida
honom (nemlig vel). — T. Compositnm : Lidenstab (Gram. § 102. b.). — Se
led, Led, lede.
lide (stole), for os voxet sannmn med foreg., men engang et gd.
leet
lite liten, dette vel sammenvoxet af liite (se hen til, cf. under lede) og et *liite
(Ipf. liitte), opr.
(isl. lilita) noies med (Prim. Kli?). Forefalder nu lidet
i Preet. — Deriv. : Lid, Tillid, pnalidelig.
liden He.; gd. liitel; Acc. Mase. liiten (af liitel-n; nu liden); Ntr. liitet
(af liitel-t; nu lidet, lidt); definit den litle (nn lille; nu ogsaa anvendt
indefinit). Nst., sy. nu liiten He. Got. lilil-8, Germ. lit-; forgerm. laicl
(cf. ote)’- «,<,««,? taler nedscettende; el. lat. laecl-ere? beskadige). — For lit
indtrceder lut<t). i a. s. Ivtel (nn e. liltle), nt. luttel (plt. il), ght. littzel; falder
udenfor normale Lydforhold; kunde muligen tcentes optommet ved celdgammel
capriciens Omtydning (f. Ex. i Tale til Bern)? lut er en Rodform til lnde
(dutte sig). Nogen Omtydning fra lut- til lit- tilbyder sig ikke.
liderlig; Laan af t. liederlich (fordum : leicht, zierlich; men a. s. IMer :
nichtswiirdig). Germ. liutli-; sergerm. laut- scf. lat. lautu3? elegant, galant, af
lavare;
Vastning). sEn „junggrammatist" Sammenstilling med e^ev^e^o^
er umulig).
Lidse af t. Litze „aus lat. lieium Faden"; Litzenbruder : mit Litzen „zum
Schnllren von Packeten".
(Liebhaber : rent ht.; halvdaniseret : -haver).
listig, Laan af nt. leeflich, lieflich
ht. lieblich. ludfodt fy. og nst. :
huslig ljuvleg. Rodform liub-, se love.
Lig (ii); gd. Liit som i Nst., Sy., Plt. (ht. nu Leiche, Fem.). Den opr.
Bet. (Legeme) sees endnu i Ligtorn. „Lig" i Seilrand, nt.; holl. Ilsk : »bet
v23te liebam van clen 2001N». Germ. lik.- (seer ud som Aflyd til laik- i lege);
fergerm. laiB-. — Se Legeme.
lig (ii); Rodform forn i foreg.; gd. liik som i Nst., Sy., Plt. (ht. nu
g-leich). Egtl. : ’af Legeme, Form som’. — Affvcetket til Suffix : -lig (ligl.
med g i Nst., og nu i Sy.). — Casus forn Adv. : lige (nn ogsaa übeiet
Adj.); Bet. directe, f. Ex. om Linie, er Specialanvendelse. — Deriv. : ligne Ho.
tabt Deriv. : at lige (harmonere, behage) — nst., sy. liika.
ligge, gd. liggie laa laage legen; almengerm.; germ. lkß’ ft) 128- IZB-.
Prces.-Suffix -i- har fremkaldt Fordobling af 8 i Prces. Fergerm. la^- li^n :
(Leie), lat. leetuß (Seng), lex leßi3 (Lov). — Af Rodform germ. !e8 :
Leir, leire; Laan af t. Leger (i Ht. nu omstobt til Lager; indeholdes ligl. i plt.
Legerwall : Leiervold; Vold i Bet. af Kyst; se Molb.); hvorimod Leiermaal
indeholder samme Ord i indfedt Anvendelse; item : Leilighed, af plt. Legelicheit;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
