Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lilie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
beleilig, af plt. belegelit. — Af Rodform germ. 133 : gd. Lag, Dativ Lage,
Pl. Log (isl. Pl. Io8): Sing. nu spaltet til Lag, Laug (rettere Lau), samt, i
juridisk Sprog, Forleddet, Lav- (rettere Lau-) i Lavalder, Lavvcerge, o. l>; og
Dat. Sing. aflave, ilave; Pl. nu omstobt til Fem. Sing. : en Lov. Item : gd.
at lage, nu lave. Item : laant fra nuvcerende Ht. : Lager. Item : lcegge, gd.
leggie lagde lagd, germ. IZB-i-an laß-i-cla laß-i-cl-: med et Lceg, — nst. Legg i
Innlegg, Utlegg, o. l.; samt et Lcegd (en Lcegd, Beliggenhed, forceldet; se
Molb.) – nst. en Legd. — Af Rodform IZB Adj. lav; gd. laag , som i Nst.,
Sv. og Holl. (e. nu lovv). Item : et Leie, gd. Lcecege, som i Nst. og Sv. (isl.
IN8>), ogsaa i Compos. som Fisterleie.
Lilie, gjennem T. fra Lat. : liiium (el. Pl. -ia).
lille, se liden.
Lim (ii); almengerm. (opr. : Kalt); germ. lim-; se under Ler.
Lime (Feiekost; jydst); i Nst. angiver Aasen Liime, men Gislason i Isl.
limi (ikke i). Maa hore sammen med :et Lem, isl. limar (Lemmer, Grene)
He. — „lebe med Limstangen" ?: Kosteskaftet (se Molbech).
Lin (ii); almengerm.; vist «eldgammelt Laan af lat. linurn (Hor). — Line,
vist, med t. Lime (nu ht. Leine), gammelt Laan af lat. linum i Bet. Snor,
eller af dets Pl. lina (eller af linea?). — Linie, gjennem T. , yngre Laan af
lat. linea (egtl. Linnedfnor; cf. Liniedandser). — Linned, vel lavet i Analogi
med Lerred, da dettes Composition var bleven ntjendelig (Adj. „linnet, -ede",
extraheret af Comftosita som Linnedtlceder; ferer vel en tvivlsom Existents).
Lind (Lindetrce); almengerm.; germ. linck-; ikte videre oplyst. (Aflyd til
Lund?). (Nogle henfere det til flgde.).
lind; gd. lin, som i Nst.; ogsaa strevet len, som i Sv. Udvidet Form
linn, som i Nst., vilde i D. ikte mere tunne skjelnes; ligl. kunde at linde ind
befatte gd. line og et
(nst. linna). Deriv. : lindre : t. lindern. Maaste
ogsaa linke, nst. linka, vel egtl. : gjere synkende (stjccv) Bevcegelse ifelge local
Svaghed. I d., sv., nst. linn- tan ikke skjelnes germ. linn- (som i got. linnan
lann vige) og germ. lin-tlr- (Suffix -tb-, som i t. gelinde, e. litlie); Lindorm
<isl. linn-r, Smidig 3: Slange) indeholder, ifelge t. Lindwurm, et germ. lintb.
Linning er vel Deriv. af et tabt Sb. — sv. lincla. nst. Linde (Sveb He.>, germ.
lin-<l-. — Fergerm. I—n-;1 — n-; cf. lat. leniB, lentuB,?
Linse, fra T., og der vist fra lat. lenB (ualm. fra Nominativ istedetfor fra
Stammen : lent-).
Lire, gjennem T. (plt. Liire) fra Lat., fra Grcest :
lirke — sv., nst. lirka; nst. Simplex : lira („bevcege sig frem ved smaa
Vrik"); nst. likra (Adj. likr, les i Fuger), Forvanstning? el. helt andet Ord?
Lise (Lindring)
sv., nst. Liisa; nst. Vb. liisa. Cf. t. liife, nu ht. leise.
Horer maaste til samme Rod som List He.,? Flere Sammenstillinger ere for
sagte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
