Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Møg ... - N
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Sen, m. st., synes et 8 at vcere elideret : germ. ma^via-, mauia-. Rod da
ens med den i maa, Magt, He. — Gd. Maar er en Nominativform, med -u
elideret, a forlcenget, og Casusendelse -r.
Mebel : fr. meuble (lat. mobilis. — Medding se Meg. — Mede, mede,
se mod. — modig og Meie se mod. — moderne, -rene, se Moder.
Msg; gd. Myk, som i Nst.; germ. muk-, se myg. Vb. muge (s. d.). —
Modding af Mogdynge.
Mol — nst. Mol (Mase.; isl. o>. sy. mal (Mase.); got. malo (Fem.).
Ligesom t. Milwe, nu Milbe, af Rod mal- male, producere Mel. — Malurt :
Urt mod Mel.
Mslle, i Germ., f. Ex. Plt. (Molene), Mole, Molle (o), af lat. molina.
Fortrcengte Quern. Cf. Kjede, Kjetten.
Men(n)ie, gjennem Plt. Mennie, ht. Mennig, af lat. minium (deraf
Miniatur, i vor Bevidsthed attrccheret til minuB He,).
Mon (forceldet), gd. *Meene som i Nst.; at monne, gd.
Msnning;
cf. nst. Meena (Rygmarv); som as et germ. mon-, der ellers ikke kjendes.
Rietz citerer Gael. muin Ryg, Top (cf. „altwelfch min, jetzt main, eom-muin :
exiliB.? I: smal; Rod forn i lat. minus). Mulig da Laan fra Cellist? (Ryg
marv kan opfattes som smal Forlcengelse fra Hjernen; eller Rygrad kunde op
fattes som Menning).
Monster (y; Gram. 8 60), gjeuuem plt. Munster, samme Ord som Mon
strum, lat. — Mont (y) : lat. moneta, gjennem Plt. : Munte (it).
mor (cc) — nst. meyr, uden Omlyd maureu; germ. maur-; Aflyd mur- :
holl. murxv, ht. miirwe, nu murbe. Ght. mear(we), a. s. mearu maa tomme af
Transposition af maur- til marxv-. Samme Rod i Myre, Morild, Emmer.
sT. Lingvister anscette Rod mar-, hvormed vel maatte folge Omscetning af
M2l>v- til maur- hos os, da Ordene neppe ter stilles ad).
mork (lukket o
aabent y : Gram. 8 60; streves fordum ogsaa med y);
nst. myrk; y maaste af germ. l ifolge mirki i celdste Nt. Fjernere Etymologi
vanskelig, da der ifelge K i slavisk mraku, mrok, Merke, er laant fra eller til
Slavist. (Nogle henvise til wxm^ ««o^« i Nattens Morte).
(Morser er rent ht.; t. Lingvister ville regne det for germ., altsaa stille
det fra Morter, s. d.). — (Mertel, Kalt, rent ht.; lat. mortarium). — Mettrik
(stundom omdannet til Mettring) af et ht. Mutterich (anferes af Molbech),
hvilket neppe anerkjendes i ht. Skriftsprog; plt. Moderten.
naa; germ. nanxv-; t. nahen. Cf. Nabo, ncer, nåar. Fergerm. naci-, nak-;
Nogle aufore lat. naneiBei faae; ind. nae- naa (cf. dog : not).
naa(h)!, primairt Lydsignal.
Naad, Laan as t. Nath, af ncihen (Lyden forkortet : Pl. Naadder); se Naal.
Deriv. : naadle. Se Not.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
