Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Naade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Naade; nst. Naade, Naada, Naad; sy. nacl;- t. G-nade (Prcefix ge-).
Har engang ogsaa betydet Fred, Ro. Germ. u2tn-. Got. : nitnan understette
<ifald det horer til Aflyd, germ. i a 2). Fergerm. nat- - ind. natna- itn af t)
Stette, Hjelp. — at naade forefalder, uden be-, tun i Conjunctiv.
Nalll; Contractum, ifolge t. Nadel, e. neeclle, got. netbla. Rod germ. na-;
t. nahen, holl. naaien (hvoraf hos os maritimt Ord: „naie"). Lat. neo, ve»,
betyde spinder.
nåar, Sideform til ncer (cf. naa); nst. naa, nåar og noer; sy. nar, i Dial.
ogsaa nar. Spergende med underforstaaet ’hvor’; derncest conjunctionelt.
Nabo, Na- for Naa- (cf. da, Krage, lade, o. a.); se naa, ncer. (Na
boerske, som af et Naboer).
Nadver(e), fordum Natwordh, fe Daure.
Nag, nage ere omtalte under gnave.
Nagle; ligl. nst. (sy. nu «230! som i T.); Derivatum (vel opr. med Bet.
Klo) til det hos os forceldede Nagl, fe Negl. — at nagle.
Nakke; almengerm.; Aflyd i e. neek. Opr. nn-, f. Ex. a. f. nneeea. Nst.
Natt (Knold paa Siden af Fjeld) horer vel til. Ikke umuligt erAflydsforhold
til nst. nykkja (rykke, isl. Kn-, der dog ogsaa lunde vcere Rodudvidelse til et
germ. nnuk- af en anden Aflydrcekte , cf. nst. Nnut : Bjergknold). Germ.
lm —KK-, med en eller anden Assimilation (f. Ex. af tk ?, hvormed Vocalfor
kortelse kan folge). Fergerm. Kn— scf. i,«F«^ Tap?).
Nap, nappe ?; ere omtalte under Knap.
Nar (opr. rr), narre; i D., Sy., Nst. mulig laante fra T. (gt. Narre :
„svagt"). „Durchaus duntler Herkunft". (Efter Nogle af lat. nario Ncese
vrcenger).
Nar(h)vlll ? ligl. t., holl., e.; isl. na-bval-r <<zua3i Liighval); hvilken af
Delene er Omtydning, vides ikke. »?liet -eker, ol bet tweecle lick met xvalviBeli
82menlran8t».
Narv, med sy. uarl, Laan af t. Narwe, nu ht. Narbe (Ar; Mcerke efter
Håar; garvet Haarside af Slind). Bestegtet med e. narro^ snever.
naske (Molb.), t. naschen; „zu got. bna3c>u-8 weich, e. ne3b?» (El. d.
Variant til snaste?).
Nat; almengerm; t. Nacht; germ. (og got.) nant-; fergerm. nakt- : ind.
og litauist nakti-, lat. Genitiv noetiB, abnormt u i vlixn,^ (w/); »t- vel Suffix;
cf. jr«vvv^«,3 0. l. — Nattergal med gd. Genitivmcerke -er (Gram. 8 177. e.),
af gale (synge); muligt Overscettelse as gt. Nahtegale (sy. N2kterB2l, barbarist
Form). — (Natvake : Fugl. er nst.).
Nav; ligl. nst., sy.; i T. Fem. : ht. Nabe, nt. Nave. Germ. nau-; fer
germ. nadir- : ind. N2bn- Aabning; lettist naba; He. — Deriv. : Navle; i Ght>
Nabel(e). — Naver af Nav-Ger : nst. Geir (Spid He.), germ.
cellist
anfert i Lat. : 82«8<um); findes som Led i gamle Navne, som Asger (Gudespyd).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
