Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - nær ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
<Top), Nubb (Plok). Forgerm.. ventelig nabb-, ikte fundet; cf. dog under
Nav? Tvivlfomt, om Dobbeltrod sammen med den i Snabel.
ncer, opr. adverbiet Comparativ . af den under naa, nåar, Nabo omtalte
Rod; nu med positiv, og tillige med adjectivist, Betydning, ncest tilhorende
(adjectivist) Superlativ (nn med cendret ßetydning); brugt som Subst. : Nceste;
casusagtigt (accusativist) Adv. : ncesten (men tydstagtig Genitiv i ncestendels).
ncermer(e) Formation som fjermer (s. d.); hvoraf senere: ncermest, ncerme.
noere kan vcere indfodt Form — nst. ncecera (Omlyd af n2r-). og tillige
Laan af t. nahren (Omlyd af nar-); germ. neB- (i) n2- n2B- : got. 811-niB2n,
t. genesen, hvortil nahren, germ. n23-i-2n. er Causativ. Forgerm. naB- (cf.
,’l,ll-?«3 Hjemkomst; ind. naB- vcere sammen med;?).
Ncese; nst. Nasa og Nos (isl. o>, hvis Pl. Nasar, -er „egtl. betegner sde
to) Ncesebor. men ogsaa bruges om Ncesen idethele"; t. Nase var opr. „stcerkt"
Fem., altsaa — nst. Sing. Nos. Aflyd germ. S i holl. neu3, e. no8e; germ. u
i nst. Noos (Mnle). Se Nes, nyste. Fergerm. naB- : ind. nasa- og n2B»-;
lat. N2BUB, n2r65. — ncesegrus, genitivist Adverbium, af et Subst.; fordum :
’falde paa Gru’; nst. og sy. Dial. : Gruuva (boiet Stilling), gruuva (lude).
Rietz anferer
trum,
beie (dettes Combination med krnm, s. d.,
bor forkastes).
Nceve; ligl. nst. Neve, isl. nn-, sy. N2tva; ght. Neve-mez (Faustmcch,
Handvoll). Germ. nnet-; fergerm. Kn2p-.
ucevne se Navn. — (Ncever : Bark, er nst.). —
ncem. Nces, He.,
se ne-).
en Nod (cc); nst. Naud; ifelge t. Noth, e. nee<l er germ. Form naucl-,
forgerm. N2u<ln-, hvilket ikte passer til N2uti-, Nod, i det uddede Preussist; de
maa da indeholde nens Suffix, og Roden vcere N2u-, maaste samme som i t.
genau, se neie, benane. Cf. nydelig. — Deriv. : nodig, node. — Nodtsrft,
Rod som i Tarv (s. d.). — nodsage horer til Sag; mulig ikle opstaaet spontant
i D.; llnferes ikke i Nst., heller ikke i Plt., der dog har Nootsake (uundgaaelig
Ting). — nsdvendig gjengiver t. nothwendig, nyere Deriv. af det forceldede
Nothwende (tvungen Vending).
et Nod, gd. Noet — nst. Naut, e. ne2t, ght. Nooz, herer til nyde (): have
Nytte), Rodform N2ut-.
en Nod(d), Pl. Redder; gd. Nut. Pl. Nyter (Omlyd nu overfort paa
Sing., cf. Sen); sy. not. Pl. notter; nst. Not, Pl. Neter (ist. bnot. Irnot-r),
med Nata, -e (Gen. Pl.) i Composita (Natestog); a. s. nnutu ; plt. Not(e), ht.
Nuss. Germ. nnst- linut-. Forgerm. Knacl-. sUvedkommende : lat. nux. Item
nuctuB, ifald det staner for BnocluB, ikke eno6uB). — Neddekrige? (egtl. -krie ?
cf. nst. kria : huje?) el. -krage : en Fugl, Pletfugl, corvuB earvoeat2eteB,
e. nuteraeker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
