Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - nøgen ... - O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
en Nodde (Klods, Hammer; „jydst Nydie" : Molb.) - nst. Nybja, isl. nn
(cf. nitte); neppe at regne til Almensproget.
nogen, Sideform, alt i Middelalderen, til det nn forceldede någen; gd.
ligl. sy., nst. Andet Suffix i e. nakecl, t. nackt, got. na<i2tn-3, isl.
noKKvick-r. Fergerm. n2B- : ind. naBna-, lat. nu<luB (for noBvi<tbu3).
en Nsgle, forhen Negel, ved Consonantdissimilation af gd. Lytet (saal.
endnu i Nst. ved Siden as Nytet), as lutte. Rodform luk- med Omlyd (Gram.
8 89. b.). Nst. har et Fem. Nykla el. Lytta (Flig, Udvcext), fra hvilket maaste
maa bortstilles : et Nsgle, gd.
— nst. ..svagt" Nentrum Nytta, der
mulig kunde here sammen med isl. Mase. bnvkil-l Knude, germ. bnuk-, fer
germ. Kn— 8-: vansteligt at afgjere.
nsgtern, Laan af t. nllchtern, i celdste Ht. nuohturn; „Vorgeschichte dunkel";
efter Nogle Laan af lat. noeturnuB ): i Tilstand som om Natten sefter Andre
af in og gt. Uhte — celdre d. Otte : Nattens sidste Del).
nsie(s), forneie, neisom, He.; Laan af plt. noogen (oo) (ht. geniigen,
vergnugen) vilde ikte tunne skjelnes fra indfedt neeg(i)e bevaret (nst. neegja).
Germ. NUB-, Causativ n«8-i-2n; se nok.
noie, noiagtig; fordum newe. nege; Laan af plt. nauwe, nouwe (ht.
ge-nau); i Sy. omdannet til nc>B2. Mulig attraheret til foreg.? (noie : til
fredsstillende). Se benaue (samt Nod, nydelig). Germ. nau-; Aflyd i ght.
niuwen (stohen; zerdrucken), med Part. genuwen, genouwen; nst. g-nua (gnide
smaat), isl. B’Nua og nua. Fergerm. nau- nu- scf. vcvetv nitte, lat. nuere,?). —
sUvedtommende : a. s. bneaw, isl. bnoBB-r, karrig. Item : naa, ncer, He.).
Nok — sy. neek, nst. Nytt, isl. nvkr, a. s. nicor (e. nick), plt. Necker, holl.
nikker, ght. Nichus, Niches (nu Nix, Fem. Nixe). Betydede i Gt., A. S.,
Isl. ogsaa Crocodil, Flodhest. Man vil henfere det til Rod fergerm. niB
-vaste (ind. niB’->, og anferer g. irst niBeB „welcher wiischt". Da germ. I er
dobbelt, kunde ogsaa tcentes paa Rod fergerm. naB- (som i negen, el. i t.
Nachen).
nole, hos os Laan as plt. noten (Brem. Wb.; mangler hos Lubben), ogsaa
notelen, netelen (tåge som paa Nelder?) sel. hcenge i Net?); holl. neutelen
(holl. neulen : vrisse), nyere, og maaste fra Plt. Vansteligt at se er Forholdet
til nst. nela (tnibe, tåge knapt, vcere omtrent nok, give sig Tid. drille), „neppe
det d. t. nele, men maaste paavirket af fy. Dial. nota, gnola : V2ra 3entarckiB«;
mon ikte dog Laan fra Plt. og D. med udvidet Betydning?; sy. Bnula er vel
blot attraheret af Rimet, og betyder egtl. smaabrole, klage, vrisse.
Nerre- se Nord.
o(h), primairt Lydsymbol.
Oberst, rent ht. ; se over.
Od(d)
nst. Odd, sy. uclct, a
s. «111, t. Ort (Spids, Punct, Sted).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
