Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Rim ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Nt., ligl. iA. S. og Isl., Hriim. Med andet Suffix : celdste ht. Hriifo, senere
Ruse. nu ht. Reif, holl. ri)o. Germ. nrim- og tirlp-; fergerm. Kråi—.
et Rim (ii), hos os vet fra T., hvor det fordum betydede Vers, Metrum,
Tal, Rcette; i A. S. : Tal (findes ikke i Got.); i Germ. vel Laan fra Celtist
(„altirisch rim Zahl"), dels directe, dels gjennem Romanist, hvor det synes paa
virket as rbvtbmuB, og hvorfra ialtfald den nuvcerende Betydning er laant.
sNogle regne det i Slegt med «ot^«c»s, dette med formentligen indstudt F; t.
Lingvister anse Rim for germ.) Deriv. : rimelig.
rimpe (opr. folde, rynke), vistnok Laan af plt. rimpen (ramp og rimpede);
i Ht. nu tun med Aflyd u : riimpfen; ifelge a. s. Be-brumpen er germ. Form
ur— mp- : i 2 u; fergerm. da Kramb-, vel secundairt. (Cf. xo««/3<,5 ter,?).
rinde, gd. rinne rann runnen; almengerm. : rinn- rlmn- runn-; 2det n er
(assimileret) Suffix; cf. a. s. rvne, got. run-3, Lsb, af et germ. r— n- med
Vocaler af 2-Classen, og hvori mulig
er Suffix; cf. lat. or-ior opstaaer,
ott-w.«e bevceger, ind. Rod 2r- bevcege; hvis rinde herer til dem, er r altsaa
omsat. — Deriv. : rende, gd. renne rende rend, germ. r2nn-i-2n, Causativ :
faae til at rinde; senere mest intransitivt (dog endnu : rende En en Kugle
gjennem Livet o. l.). et Rend er yngre Extractum.
Ring; almengerm.; celdste t., a. s. Hring (hvorfra fr. I2NB, r2NBer, N2ranBue
menes at stamme), at ringe, opr. 2 Vbr. : ringe og
(time ): bringe en
Klotterand til at lyde); e. „stcertt" : rinB, ra«B runB, a. s. nrinzan. Fergerm.
Kr2NBn- (gjentjendt i Stavist). — rings om, nu sjeldent i Literatur, t. Genitiv
adverbiell brugt.
ringe, Adj., Laan af t. (ge-)ringe (opr. let). Ikte oplyst.
rippe op; germ. pp flertydigt. Cf. nst. riipa (ridse)?; isl. rippa upp bet.
Hpsummere (Vigfusfon), og kan here til rikja i denne Bet. — Rips-Raps er
plt., frit formet af rapen (fe rappe).
Ris (ii; Kvist); celdste t., a. f., isl. Hriis (ht. nu Reis). Fergerm. Krai3
ikke fundet. (Nogle henvise til got. tiri^an, lat. erfare ryste, som med Aflyd). —
Ris (Plante) : o<,v^«, -ny (»uit Inclie : Bkrt.
nu europceistt. Risengred
(Gram. 8 99. a). — Nis (Papir) af t. Ries fra Romanist (it. riBma); e. ream.
Holl. riem : «^.rabie riBM2t (pl. rixam) a bunille».
Rise (Gigant); ligl. nst.; ht. Riese; plt., sy. Refe. LEldste nt. : Wristl,
Ivrisilic (Forlyd >yr- bevares ellers i D., Sy.. Plt.; Ordene ter dog neppe
fkilles). Germ. da >vr>B-; man har henvist til ?tuv Bergtuppe, Felsen „aus
risle
nst. risla, ht. rieseln (ght. med l); ght. Risel (Nedber), Riisel
<Regn), Rise (Vand-Rende); vel Derivata til germ. l!82n (gd. riise, ght. riisen,
,e. riBe), der opr. betegnede Bevcegelse enten ned eller op (se reise).
rispe ? (stramme); ligl. nst. rispa (afstryge; ridse). I Isl. citeres rißp2,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
