Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Rist ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
ille dr-. Cf. raspe. Ght. har et hrefpan (rupfen), Ntr. Hrifpahi, nu Fem.
Rispe (Gezweig); cf. lat. eri3pu3 krufet. — Risp (Begtraad) betyder egtl. »Bpetßen
at en beektract, 6er bolsteu Bitter>.
Rist (Ro), Astydsform til Rast (f. d.), medmindre det skulde vcere Laan af
plt. Reste, ligl. ght. (celdste ht. Restii), der har Omlyd af a, ligesom e. rest.
Rist (i Ovn), ligl. sydsv. Dial., nst. (etsteds truffet i Gust., og, efter
Gislason, etsteds i Isl. i 14de Aarh.) (i Sy. nu fortrcengt af t. Rost). Maa
vcere Laan fra g. Nordengelst :nu i stotst Dial. to reiBt riste. I celdste Weft
saxist (o: „A. S.") er r omsat: Be-dvrBt2n riste, nvrBtepanne. I Gt. hedder det
Roost som af et germ. (b)rauBt-; men »tde norck mav be Leltie : Lael. roi3t ...
in tdiB e2Be v. kr. roBtir shvoraf vel e. to r«23t; fr. nu rotir) 13 trom Lret.
ruBta>.
riste (ridse), forceldet; gd. *riste riste rist (Gram. 8 180. 2. 6.; 120. 2.
Note), og *riiste reest risten som gnst. riista reist. Germ. vel rib.-3t- r2id-Bt
rltr-Bt-; fergerm. da raik- rik- : e-jiei^m senderriver He.; ind. Rod rikti- ridse,
rekd2 Stribe. (cf. under ri). Se Raa.
(Rit, Ritbinder : t. Riet - e. reell; se Molbech).
rive; heri falde sammen germ. Forlyd r-, >yr-, dr-, samt Efterlyd -l- og
-b-. I Nt. haves, med eens Vet., ruven og wriiven, ht. reiben (gnide; cf. f.
Ex. rive Farver), maaste begge Eet med nst. og isl. riiva (senderrive; rive af);
alle forskjellige fra isl. brita staa Klo i, rive til sig, hvoraf drita : Rive (Have
rive 0. l.). Alle med germ. l al l. Fergerm. skulde vcere l»r— bli- og Kr—bli
el. Kr—p-, hvilke neppe ere til at finde. — Deriv. : Rift. revne, gd. "ttivne,
nst. (og isl.) rivna; Revne..
Rire (Fugl); onomatopoietistt?
Ro; ligl. sy., nst.; plt. Roowe, Raawe; ght. Ruowe, Raawe (nu ht. Ruhe);
a. s. run. Cf. Lo, Kro, Klo. Germ. r2u-; fcellesgerm. 0 af germ. 2. Man
vil forbinde det med «-^a,^ Opheren. — Deriv. : roe (more; forceldet); fe
Moro, more.
ro: ligl. sy.; nst. ro(a); Plt. rooien, holl. nu roeien (u); e. row; ght.
ruo(gen). Germ. ru-; fergerm. r- : lat. remug Aare, g. irst. r2m. — Deriv.
et Ror, som af gd. "Rooder, men vel laant fra Plt.; ht. nu Ruder (ght.
Ruoder); holl. nu roer <u). Gd. havde vel, forn Nst., et Mase. *Rooder i Bet.
Roning (germ. ro-tdr-), hvortil Composita forn Rorkarl, Rorbcent vel here
ncermere, da et Ror hos os kun bruges i Bet. Steuerruder.
Robe : fr. (se uuder Rov). — Robbe, vel fra Nt. : Rubbe, rod; uoplyst;
bb flertydigt. (Nst. har : Robbe, Bobbe : Skrcemsel, Skifting).
Rod; gd. Root, som i Sy., Nst.; e. root maaste fra D. Germ. rut-; fer
germ. r2ck- : lat. r2ckix Rod; f,«<5,/ Stengel; rackiuß. Antages alm. at staa for
>vrack- (germ. wrut-), og at vcere bestegtet med t. Wurzel. (’med Rode’ : Gram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
