Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - søbe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
gt. See -wes; germ. (og got.) og forgerm. Baixv- (cf. lat. Baevus vild, «,o^o3
bevcegelig,?; cf. Sjcel).
sobe, som af et gd. "feepe; maaste dog noget senere udgaaet fra Ipf. as
gd. fuupe seep supe supen; sy. supa sop; nst. suupa saup; plt. suupen soop;
ght. suufeu sous (nu sausen soff). Germ. sup- saup- sup-. Fergerm. sub
ikte fundet. Nod su- med labialt Suffix?
sod; gd., nst., sy., plt. seet; ght. sneze, Adv. s(w)uoze; a. s. sovete; germ.
sxvut,-; Aflyd i got. sut-s (el. Contraction u?); fergerm. swa-cl- : ind. 5w26u-,
lat. 3uavis, suaclere.
soge; gd. seek(i)e; nst. seekja, sy. nu soka; uden Omlyd : ght. suochen;
germ. (og got.) suk-i-an — lat. s^-i-re spore. Astyd til germ. sak- (se Sag).
(segn), Sognedage; gd. Syten (en segn Dag); nst. Sykna („Segnedagene"),
gnst. sykn (ikke hjemfalden til Straf); (sy. nu sockenlia^; got. (og germ.)
B>viKn-s ustyldig; opr. istant» til at slippe, da Rod er som i svige (s. d.).
Soile, Laan af ht. Simle; har fortrcengt celdre d. Suule; ght. Suvl (Pl.
Siule), og Suuwel; got. med Aflyd saul-s. Rod su- san- slat. surus Pcel?).
(„Sel", Tang, anferes som d.; er ialtfald nst.; isl. sol; germ. 821-xv-).
sole, Sole (oe); nst. soyla, Seyla, Savla; plt. soolen (00); germ. (og
got.) Baul-i-an; Astyd u : a. s. Bv!ian, e. to Bullv. Rod Bu-, sau-? cf. So?
(Fr. 3ouiller, med e. soil, henfores til lat. Bu-iIIuB svinsk).
solle, forhen scelle, fcel-lig 3: salig, lykkelig, skikkelig. Se salig.
Solv, tidligere Silv af "Silver (Compos. : Selver-). Ht. Silber, got.
Bitubr, He. Gjenfindes i Slavist
He.). Neppe opr. germ., maaste ikke
indoeuropceistt. — selvern : t. Form. ’Selv erg led’ : Silberglcttte omlydet.
Selvpop’ (papa?).
Som (en, et : yngre Distinction), gd. "en Seem; nst., ht. Saum (har i
T. kun Bet. en Sem). Germ. Bau-m-, Aflyd til siv- sy (Nagling opfattet som
Syning), at lomme.
somme sig, semmelig; gd. seeme; nst. seema; e. beBeem; germ. som-i-an
Aflyd til sam-, se -lam, sammen, He.
Son; gd. Sun, Pl. Syner (Omlyd overfort paa Sing.; cf. Drcrt, Net,
Nodd, Negl, m. fl.); nst., sy., t. med 0; got. sunu-8; a. s. sunn. Ind. su-uuSen. Rod su- i Bet. frembringe; v «05.
Sondag (med Lydcendring forn i Tende m. fl.) af gd. "Sunn-dag : "Sunne
— t. Sonne; germ. Bunn»ln)- (2: „svagt" Fem.). Urslegtstab med Sol muligt.
(3UN- as Bv,2n-?). Germ. Overscettelse af clieB Bolis.
Sonden, substllntiveret Adv., gd. funnen (opr. : sydfra); Adj. Compar. gd.
syndre, nu (Gram. 8 60) strevet sondre (Compos. : Sender-). Germ. 3nn-tn
(om best. m. Sunne, se Sendag?), hvoraf ht. Sund-gau 0. 1., a. f. Bu-tb, plt.
Suud(en), trcengt ind i Ht. : Sild(en), og i D. : Syd(en) sydlig (indfedt er
gnst. Sudr, sy. socler).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
