Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - treffe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
(iv af celdre i), tredivte. trende, gd. thrinne, cf. tyende. Trilling vel nyere
Ord; nst. ogsaa Trinnling.
treffe, Laan af ht. treffen — drcebe (s. d.).
trekke (oe), Laan af plt. trekken; ght. trecken; item trechen trach (stosten He.),
plt. treten (schaudern) : germ. tr— K-, forgerm. «tr— g-, «I— rg- (citeres i
Slavist).
Tremme, vel Laan af plt. Trame, Treme (Sprosfe). Cf. e. tram-nav?.
Trende, trende (Garn)?; om opr. trind Stang?, cf. sy. Diat. Trinna
BalllselBBtanB. — trende (3) se tre. — Trend se : nt. Trense (Snor, Bidsel),
vel af fpanst trenxa — fr. tresse : Tresfe; at trendse (maritimt). — treven
se trives.
Trevl; nst. Trevle (Splint He.), af Trave (Pjalt); isl. tral Fryndse, tretja
optrevle, trelll-I Las; sy. Dial. Trevling (Traadende).
Tridse (ss), tridse : nt. Triitse, triitsen (ss) (holl. nu tri^s); »vallerlancl en
etvm. niet 8ovonllen«. — „tridse af" er vel lavet heraf? — Tridr se trcede.
trille?; findes i nyere D., Sy., Nst., Nt., E.; mangler fordum. Om egtl.
nt. af Trile, Tridele, Trendele (Skive; se trind)? — Trille i Sang, af it.
trillare. — trimle? af plt. trendelen? (rulle).
Trin, trine; Preet. tren er temmelig ny Analogidannelfe; cf. staanst Dial. :
trena, trina, Ipf. tran, trente, trinte, Sb. Tren; gfv. Tren, Trin; cf. ght.
Wazzers Tran? (aa?) : Strem. Germ. da tren- tran- tran-; med Suffix -n- :
ght. trinuen trann (davongehen Hc.)> hvoraf trennen, abtriinnig; germ. trinn
trann- trunn-. Fergerm. clran- <-m-) lebe; heri ligl. -n- Suffix?; cf. ind.
«ira-, cttam- lebe, Fj»«-sn/,, «-F^a/i-ov. — Vel af samme Rod : trin-ck- tran-cl
trun-ck. ikke fundet forn „stcerkt" Vb., men i frisist, sy., d. trind, gsv. Trindel
(Kreds), g. e. trenclen rulle, plt. Treudele, trendelen (Stive, rulle), item Trent
(Kreds), umme den Trent, hvoraf d. omtrent; frisist trund (rund), c. trunclle
rulle, He. sNst. trinta, voelte, tan staa for krinta;?).
trippe; alm. i nyere germ. Sprog (ogsaa romanist : trepinner, fordum
triper).
Trippeljord. Trippelse ?: arBilla ’lripoli-tana (fra Tripolis).
trist: lat. lristis, fr. trttte.
trives; Activ, gd. "thriive threev thrive thriven; nst. triiva treiv; bet.
gribe; om i Deponens trives -s er accusativistt (trekke sig frem) eller dativistt
(tilrive sig Paa Andres Bekostning), fees ikke; i E. har Activ tbrive deponent
Bet. Germ. «ai l; om -l el. -b, fees- ikke, da Ordet mangler i Ht.; forgerm.
-p el. -bb? — Part. thriven, senere treven, antog som Adj. Bet. flint; i nu
vcerende Brug (’uflink’) er Prcefix u- glemt; skulde hedde utreven.
at tro, tro. Tro: (ogsaa sy. o; troß«n med phonetist Udvcext); got. trauan
(udtlll aabent o); men u i nst. tru, Tru, gt. truwen, senere trouwen, tranen;
Astyd germ. iv i a. s. treoxve, gt. Triuwe (bvoraf it. treß«a, fr. treve), nu ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
