Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Trods ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
Treue; ligl. trev; samme iv med phonetist Udvcext -33- i got. trißßw-s, sy.,
nst., d. tryg (?: gg). Astyd trau- med Suffix : nst. Traust, treysta, l. Trost,
trosten, d. Trost, troste, germ. traußt-, -i-2n. Til germ. tru- triv- tr2u- skulde
svare fergerm. 6ru- <tt2u-; af det uddede Preussist anferes «lruxvis Tro; litauisk
lllUt2B fast.
TrodS (trods; trodse); fer ogsaa med a; fra T.; plt. Trot beeden (byde
Trods). og trossich, trotzich, dette mulig fra Ht. : Tratz, Trotz, Trutz; om tz er
ht. for ti, eller t med Suffix -s-, sees ikte; Etymologi uoplyst; i celdste T. er
Ordet ikte fundet. (Nogle anse holl. t2lten. udfordre, for famme Ord).
en Trold; gd. Ntr. Troll, forn fy., nst.; gsv.. sy. Dial. ogsaa Trull (isl.
nu <i); ght. Mase. Trolle, Troll; germ. trull- <o); -II flertydigt. at trylle, nst.
trylla, ght. triillen.
s„Trollie" ): Karre er e. trolls). — Tromme, gd. "Trumbe; nst., gsv.
Trurnba; ght. Trumbe; He.; men e. lttum; ogsall romanist : it. tromba, He.;
snarest Laan fra Romanist til Germ.; i Romanist mnligen atter Laan; eller
onomatop. Udvidelfe af lat. tuba? Germ. Deriv.: t. Trommel : Tromle, tromle.
Fr. Deriv. : Trompet, til os gj. T.
Trop (-Pper), Trup, fra Romanist gj. T. (fr. troupe; He.).
Tros (militairt) : fr. trousso (af lat. torciuere) til os gj. t. Tross; Tros(se)
(maritimt), samme Ord : spansk troxa, He., gj. Nt. ; betegne ’Sammenrullet,
Pattet’.
true, gd. "thruuge; gsv., gust. thruuga (nu truga); germ. tbruB-. Aflyd i
a. s. tnreaBan, tnrean true, gt. drouwen, droou (nu driiueu, drohen); germ.
tbrau-8-. Forgerm. tru- trau-; cf.
slider, 7-<,«v«u Bestadigelfe; lat. tru-x
truende, tru-culentus. — Deriv. : Trusel.
Trug; nst., sy., t. Trog; germ. 11-63- Beholder; forgerm. «Ira3b- <<lar3b-);
cf.
fatter, «^«^«^ (egtl. saa Meget, som med Fingre tan fattes);
iranist «ttaxdaiti han holder. sGjcengs Etym. : Rod som i Troe).
Trumf : t. af trinmpbus. — Truute (Klods)? cf. det gamle trunde,
trutte? (3: trut-ne, trud-ne, gd. throt-ne : hovne). — ..Trut" (Snude), der
kunde synes at here hid. hedder fy., nst. Truut. hvorved Aasen henviser til
Synonymet Strunt (se strutte)? Laant fra Nst.? — trutte (i Horn) Onomatop.
— tryg se tro.
trygle?; med nst.. sy. Dial. trygla, Laan af plt. truggelen (tigge); holl.
troBBelen; neppe –- >oosttris. triiggeln" (om Hest : presse tilbage mod Vognen,
to Rugge, zuriick). Mon — e. truekle gjere sig underdanig: «universitv slanB.
from lat. troeblea : to truekle unller’ 0: put a trueKle-becl (lor a servant) unller
a l»rBer one».
trykke; gsv. thryttia; nst. nu trykkja; a. s. tbrveean; t. drucken. driicken.
Germ. lbruKK- , flertydigt (Forbindelse med true er forsegl). — trytte se
Trold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
