Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - tvine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
el. svagt Merke? cf. nst. tusla He., se Tudse; el. fremfarende?, cf. nst. tysja
tuste (se Tes). slnd. «losas- Merke, Aften, u af au). — Tut, se Tud. tude.
Tvang se tvinge. — tve-, tyende, Tvilling, tvinde, Tvist,
Tvivl se to.
tvine; ligl. sy., nst. tvina (egtl. svinde hen).
tvinge; gd. thwinge thwingde thwingd (Gram. 8 180. ll.); gsv., gnst.
thwinga; gt. dwingen, ht. senere twingen, nu zwingen. Aflyd i Tvang. Fer
germ. txvanBb- el. -nk-; cf. ind. txvane-, t^van2kti sammentrette.
tvcer (Adv. tvcert, tvoers ere Casus heraf); gd., gsv., gnst. thwer; got. og
germ. ttnverli-; gt. dwerh (ht. nu spaltet til quer og Zwerch-Fell). Forgerm.
Nv2rK-; cf. lat. torciuere?, dreie, «-w«x-^ ufordreiet; -K- l-lru-> Suffix? —
tvcere ud, gd. "thwere ?: rere om med en Tvcere el. Tvare (Rerestang); ght.
dweren dwar, senere tweren og quirlen (drehen); om samme Rod, fergerm.
twar-, uden -K-? Cf. lat. trua Rerestee,
— tvcette se to.
ty til — nst. tyyda seg til Nokon, gnst. thyyda; gd. "thyyde (vel egtl.
gjore yndet, Populair); samme Ord som, eller ganske ncer bestegtet med „ty"
(fortolke), tyde (med an-, hen-, ud-, betyde : Gram. 8 121. a.; tydelig), ght.
diuten, nu deuten, germ. tbiuck-i-an; af tabt gd. *Thiud (cf. Thy, Provinds
navn), gnst. Thiod (?: Nation; Folk, s. d., har opr. havt en anden Betydning),
ght. Diet, got. tbiucla: fergerm. taut- (mod „junggram." Lcere om „indo
europoeistt e». cf. Tyr) : litauisk, lettisk, preussist t2ut2 . -o Folk, „sabinisch
tout2, tota Gemeinde, oscisch touto, altirisch tuatb». lat. tutus, -a hel. ’ty til’
herer muligen til Rodvariant germ. tbiutb-, hvilken sees i got. tniutbjan vel
signe, prise, tlriutlr Godt, men i D., Sy., Nst. ikte tan skjelnes fra tbiucl-.
Primair Rod maaste tau- tu-, famme forn i tjene (s. d>). (Et andet, nn tabt,
ty : se tone). — tydst, forhen tydest, tydist, Combination af plt. duudefch (uu),
ht. deutsch, med et indfodt Compositum "thiudwerst, tydverst, gnst. thyyd(v)erst-r
?: horende til "Thyydveriar, "Thiodveriar (Beboere af Thiod, dette da —
Keiserriget). — Uty(d)ste (sy. Dial. Ulysta om Rotter, Mus, He.) maa here
hid; cf. nst. Utjo(d) (ond Yngel, Pal); i D. er "Uty(d) absorberet «f Utsi —
sy. otv(g). nst. Uty. — (Tyende se tjene).
tygge; gd. "tygg(w)e (tagg tuggen); nst. nu tyggja (Ipf. togg af ta^v-);
sy. nu tu3Ba. Ikte oplyst. sGerm. tixvan er blot Gjetning; ligl. Henferelsen
til tauen, med t- aft-).
tyk (kl), gd.. gfv.. gnst. thiutt (gnst. Pl. thiuttvir) (fy. nu tjock); e. tbiek.
t. dick. Germ. tnilu)KK^-? Cf. g. irst ti»B tyk.
tykkes, Tytte; gd. thytt(i)e thotte thot(t); nst. tyltja, gnst. th-; sy. nu
tvekn; a. s. tbvneian, nu e. tnink; celdste t. dunk(i)an. nu diinken; germ. (og
got.) tnunk-i-an. Aflyd til tcenke, tatte (s. d.).
Tyl (Tei) : fr. tulle, »uriBinairement labrique il ’lulle».
tylde el. tylle (i sig, He); maaste mere end eet Ord? cf. nst. tvilla, tulla
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
