- Project Runeberg -  Tysk-norsk ordbok /
495-496

(1933-1936) [MARC] [MARC] Author: Jakob Sverdrup - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Duftigkeit ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Duftigkeit—dünnleibig

Duftigkeit f disighet.
duftlos a duftløs, uten duft. -reich a
duftrik, rik pd duft.

Dukaten m, -s; - dukat (gullmynt).
Dukatengold n dukatgull, fint gull.

Düker m, -s; -1. zool. dykkand; 2. sjøu.
dykkert (nagle uten hode).
duldbar a tålelig, utholdelig.
dulden vt og vi lide, tåle, utholde; finne
sig i; ich kann es nicht d. (zulassen); die
Sache duldet keinen Aufschub.

Dulder m, -s; -in /; -nen tålmodig
lidende menneske, martyr.
duldsam a tålsom, fordragelig; tolerant.
Duldsamkeit f tålsomhet, fordragelighet;
toleranse.

Dulle /; -n åretolle.
Dülle, se Tülle.

Dult (sydt.) f; -e(n) marked, messe.
dumm a 1. dum: ein dummer Kerl,
Mensch; eine dumme Gans; er ist nicht
so d., wie er aussieht; (ironisk) du bist
nicht d.!; so d. bin ich nicht; etwas d.
angreifen; eine dumme Handlung, Rede;
ein dummer Streich; dummes Zeug
sludder, nonsens; 2. dum, ubehagelig: eine
dumme Geschichte; 3. forvirret, svimmel:
es wird mir ganz d. im Kopfe; 4. gld.,
bibl. flau, kraftløs (mest om smak): wo nun
das Salz d. wird (bibl. mister sin smak).

Dummbart m = Dummkopf,
dummdreist a dumdristig. Dummdreistigkeit /
dumdristighet.

Dummerjan m dumrian.
Dummheit /; -en dumhet; dum
handling, strek; eine D. begehen.

Dummkopf m dumrian, klodrian.
dummköpf ig a tosket. Dummkoller m vet.
pat. dødkoller.
Dummrian = Dummerjan,
dummstolz a dumstolt.
dumpf a 1. (om lyd, tone) dump, hul:
das dumpfe Rollen des Donners; 2. (om
luft, rum) tett, trykkende, kvalm; muggen;
3. fig. ein dumpfes (trykkende) Schweigen.

Dumpfheit /; -en dumphet, hulhet (om
lyd); tung, trykkende luft; kvalmhet,
mug-genhet (om rum); sløvhet, følelsesløshet (om
sanser).
dumpfig a — dumpf 2.
dun a F beruset.
Dune f = Daune.

Düne f; -n dyne, sandbanke;
sandstrand; sandhaug.

Dünenhafer m bot. sandrør. -sand m
opskylt sand, klettsand.
Dung m, -(e)s = Dünger.
Düngejauche f flytende gjødsel.
düngen 1. vt agr. gjødsle; 2. vi tjene til
gjødsel, virke gjødende.

Dünger m, -s; - agr. kunst- og
naturgjødsel; F møkk.

Dungerde f fruktbar, rik jord.
Düngererde f kompost; havejord.
-häufen m gjødselhaug; F møkkhaug.

Dunggabel f møkkgreip. -grübe f
gjød-selkjeller. -käfer m zool. tordivel, -mittel
n gjødning (særlig flytende), -streuen n
gjødselspredning. -Streuer m
gjødsel-spreder.

Düngung f; -en gjødsling.
dunkel a 1. dunkel, mørk: ein dunkles
Zimmer; d. machen, werden; er wird mir
d. (svartner) vor den Augen; die Lampe
brennt d. (svakt); dunkles Schwarz dypt
svart; 2. dunkel, uklar, ukjent, obskur:
eine dunkle Erinnerung; von dunkler
Herkunft; eine dunkle Vorstellung; einen
im dunkeln (i uvisshet) lassen, im
dunkeln leben (ukjent); ein Sprung ins
Dunkle.

Dunkel n; -s mørke; fig. dunkelhet,
ukjenthet; im D. der Nacht.

Dünkel m, -s selvovervurdering,
innbilskhet, hovmod; er hat einen gewaltigen
D.

Dunkelarrest m mil. mørkearrest.
dunkeläugig a mørkøid. -blau a mørkeblå.
-braun a mørkebrun, -farbig a
mørk-farvet, -haarig a mørkhåret.

dünkelhaft a innbilsk, hovmodig,
selvgod.

Dünkelhaftigkeit / = Dünkel.
Dunkelheit f = Dunkel; bei
anbrechender D. i skumringen.

Dunkelkammer f mørkekammer, -rum.
-mann m hist. og polit, mørkemann.

dunkeln 1. vi og vr sich d. bli mørk,
mørkne; 2. vt gjøre mørk, mørkere (z. B.
eine Farbe); fig. fordunkle.
Dunkelwerden n mørkning.
dünken 1. vi og upers synes (tykkes),
forekomme: es dünkt (deucht) mich (el.
mir), dass ..., als ob, als wenn ...;
er tut was ihm gut dünkt (finner); es
dünkt ihm lächerlich; 2. sich d. synes sig,
tro sig, innbille sig: ich dünke mich
(el. mir) glücklich (zu sein); er dünkt
sich etwas Grosses; er dünkte sich krank.

dünn a 1. tynn, mager, smal, slank
(mots. tykk): dünne Beine; dünner Faden;
durch dick und d.; fig. F sich d. machen
fordufte; 2. tynn, spredt (mots. tett):
dünnes Haar; dünne Bevölkerung; dünner
Nebel; d. bevölkert; d. säen; 3. dünnes
Blut; dünne Luft.

dünnbäckig a tynn- hulkinnet.
Dünnbeil n telgjeøks, -bier n tyntøl,
dünn-blätterig a tynnbladet. Dünndarm m
tynntarm.

Dünne / = Dünnheit,
dünnhäutig a tynnskinnet.
Dünnheit f tynnhet; slankhet.
dünnleibig a tynn om livet, slank.

496 358

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:41:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/deno1933/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free