Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Riesentum ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Riesentum—Ring
-schiff n kjempeskib. -Schildkröte /
kjempeskilpadde, -schlänge f
kjempeslange, pyton, boa constrictor. -schritt m
fig. kjempeskritt. -schwung m (turn)
kjempesleng, -stadt f kjempeby.
riesenstark a kjempesterk, -stärke /
kjempe-styrke. -statue f kjempestatue. -stube f
== -kammer, -tanne f bot. kjempegran,
mammuttre. -tier n kjempedyr. -topf m
geol. jettegryte.
Riesentum n, -(e)s 1. jetter, jetteverden;
2. = Riesenhaftigkeit.
Riesenwerk n kjempeverk, -wuchs m
fysiol. kjempevekst, makrosomi.
riesig a kjempemessig, kolossal, veldig,
uhyre (især fig.): riesiger Fehler, Irrtum;
er ist r. dum.
Riesigkeit / sj. = Riesenhaftigkeit.
Riesin /; -nen jettekvinne,
kjempe-kvinne.
Riesling m, -s riesling (druesort).
I Riester m, -s;- agr. vende-, veltefjel
(på plog).
II Riester m (n), -s; - tekn. lapp,
flikk (på skotøi).
riestern vt lappe (skotøi).
ries weise adv hand. i, per ris.
Riff n, -(e)s; -e sjøu. (klippe)rev;
sandbanke; wachendes R. blindskjær.
Riffbildner m zool. revbygger(koralldyr).
I Riffel f; -n tekn. hammerklo (til å
rense lin med), linkam, -hekle.
II Riffel m, -s; - F = Rüffel.
Riffeleisen n, -feile f tekn. (smed.)
riffelfil. -kamm m = Riffel I. -maschine
f tekn. riflemaskin.
I riffeln vt 1. tekn. kjemme, hekle
(lin); 2. (smed.) file med riffelfil; 3. =
reifeln.
II riffeln vt F = rüffeln.
Riffelplatte f tekn. riflet plate, -walze
/ tekn. riflet valse (i spinneri).
riffig a full av rev (sandbanker).
Riffpirat m riff pirat (i Marokko).
Rigibahn f Rigibane (i Sveits).
Rigole /; -n dyp fure (tiefe Furche);
veit, grøft, avløpsrenne (Abzuggraben).
rigolen vt agr. dyppløie (tief
umgraben).
Rigolpflug m agr. dypplog.
Rigorismus m rigorisme (übertriebene
Strenge, Starrheit).
Rigo’rist m, -en; -en rigorist.
rigoristisch, rigoros, rigoros a
rigorist-isk, rigorøs, streng.
Rigorosität f rigorøsitet, strenghet.
Rigorosum n, -s; -en (univ.) examen
rigorosum (strenge Prüfung;
Doktorprüfung).
Rikoschett m, -s; -s (-e),
Rikoschett-schuss m mil. rikochett(skudd)
(Prell-schuss). -feuer n rikochettild, -skytning.
rikoschettieren vi mil. rikochettere
(abprallen).
Rille f; -n tekn. renne, fure, rifle; fals.
rillen vt tekn. fure, rifle; false.
rillig a furet, riflet; falset.
Rimesse f; -n hand. remisse
(Geldsendung): einem R. machen (sende).
Rind n, -(e)s; -er naut, kreatur,
krøtter (hornkveg); pl Rinder storfe,
buskap.
Rindchen, Rindlein n, -s; Rinderchen,
-lein dimin til Rind.
Rinde /; -n 1. bot. bark; 2. skorpe
(på brød, ost o. /.).
rinden a av bark, bark-.
rindenartig a barkaktig, -lignende.
Rindenbildung f barkdannelse. -brand m
barkbrand (i skog), -bürste f barkbørste.
-dach n barktak. -koralle f barkkorall.
rindenlos a barkløs, uten bark. Rindenriss
m barksprekk. -schäler m
avbarknings-redskap. -substanz f anat. hjernebark.
rindentragend a barkbærende, -førende.
Rinderbraten m oksestek, -brust f
oksebryst (matrett), -filet n oksefilet.
-haut f oksehud, -herde f buskap, bøling.
-hirt m gjæter, hjuring, -mark n
okse-marg. -pest f, -seuche f vet. kvegpest.
-Pökelfleisch n salt(et) oksekjøtt, -stall
m fjøs.~star m zool. almindelig stær
(stur-nus vulgaris), -talg m oksetalg. -weizen m
= Kuhweizen, -zucht f kvegavl, -zunge
f oksetunge.
rindfällig a som mister el. feller
barken. Rindfälligkeit f barkfelling.
Rindfleisch n oksekjøtt.
rindig a dekt med bark el. skorpe,
barket, skorpet.
Rindsblase f okseblære. -bremse /
oksebremse, klegg, -haut / = Rinderhaut,
-keule, -lende f lendstykke, lårstykke,
lårstek av okse. -leder n okselær, -hud.
rindsledern a av okselær, -hud. -stück n
biffstek, biff. -talg m = Rindertalg.
Rindstück n = Rindsstück.
Rindswurz / = Bilsenkraut, -zunge f
— Rinderzunge.
Rindvieh n, -(e)s; pl F -viecher 1.
(horn)kveg, storfe; buskap; 2. fig. naut, fe.
Rindviehzucht f — Rinderzucht.
Ring m, -(e)s; -e (dimin Ringchen,
Ringlein, Ringel, Ringelchen) 1. ring
(i alm. som fingerring, halsring,
nøkkelring osv.): R. am Finger; einen R.
anstecken, tragen, vom Finger ziehen;
Ringe wechseln; goldene Ringe; 2.
ring, krets, cirkel: Ringe auf dem Wasser;
dunkle Ringe um die Augen haben;
sich im Ringe drehen; der R. (kretsgang)
der Zeit; astr. die Ringe des Saturn;
3. anat. brystvortering (areola), zool.
øiering (på fugler), bot. årring (hos
1611
1565 1611
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
