Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Schlager ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schlager—Schlagfass
das schlägt nicht in mein Fach hører
ikke til mitt fag; einem ins Gesicht s.;
der Regen schlug ihm ins Gesicht; es
ist mir in die Glieder geschlagen har
satt sig i kroppen på mig; der Preis
schlägt in die Höhe; mit den Flügeln s.;
sie schlägt (artet) sehr nach ihrer Mutter
(slekter på, tar efter); mit Händen und
Füssen um sich s.; der kalte Brand ist
zu der Wunde geschlagen det er gått
koldbrand i såret; 3. med adv: aufwärts
s. skyte op, i været; hintenüber s. falle
bakover; kopfüber s. gå på hodet, gå
over ende (ogsd fig.); rückwärts s. slå
tilbake (om seil); III vr sich s. 1. sid sig:
er hat sich geschlagen; sich auf (for)
die Brust s.; sich durch das Leben
s.; 2. sldss, duellere, kjempe, strides:
sich mit einem s.; sich auf Säbel,
auf Pistolen s.; sich mit Fäusten
s. sldss pd nevene; sich mit dem Feinde
s.; die Truppen haben sich gut geschlagen;
sich selbst (el. mit seinen eigenen
Worten) s. motsi sig selv; man schlägt
fast um sie; hand. man schlägt sich
fast um diese Ware; 3. fig. sich rechts,
links, seitwärts s. (vende sig, ta av til);
sich auf die Seite jemandes s. stille
sig på ens side, ta ens parti; sich in den
Sand s. (løpe ut); die Krankheit schlug
sich auf das Herz; sich zu einem, zu
einer Partei s. slutte sig, gå over til en,
et parti; se Busch 2, Mittel 3; IV Schlagen
n, -s slåing; slagning; slag, pryl; støt;
trille: durch S. strafen; das S. einer
Brücke; das S. des Herzens, des Pulses;
das S. eines Gewehrs (støt, rekyl); das
S. eines Waldes hugst i (av) skog; das
S. einer Pumpe; das S. der Nachtigall;
V prp schlagend a 1. slående, treffende,
rammende: schlagender Beweis;
schlagende Antwort, schlagende Gründe;
auf das schlagendste beweisen; 2.
eksploderende, eksplosiv: berg. schlagendes
Wetter = Schlagwetter.
Schlager m, -s; - 1. „schlager" (teater-,
musikkstykke, melodi, vise som slår
igjennem); 2. sjøu. klubbe.
Schläger m, -s; - 1. en som slår; 2.
slåsskjempe, duellant; fekter; (i ballspill)
slagmann; 3. hest som slår bakut; 4.
syngende, trillende sangfugl, sanger;
5. slagtre, balltre; tennisracket; (kort)
golfkølle; 6. (fekte)sabel, huggvdben.
Schlägerei /; -en 1. slagsmål; 2. duell,
tvekamp. Schlägerduell n duell på sabler.
Schlägerin f; -nen, se Schläger 1.
Schlagermelodie f schlagermelodi.
Schlägermensur f stud. = -duell.
Schlagetot m 1. farlig sldsskjempe;
2. stokk med blyknapp, „totschläger".
Schlagfass n stort fat. -feder f 1. =
Schwungfeder; 2. slagfjær (pd gevær).
-fell n slagskinn (på tromme),
schlagfertig al. = schlagbereit; 2. slagferdig.
Schlagfertigkeit / 1. strids-,
kampbered-skap; 2. slagferdighet. -fläche f slagflate.
-fluss m pat. slagflod, hjerneblødning.
-gewicht n slaglodd (pd ur), -glocke /
slagur, repetérur. -gold n — Blattgold,
-hammer m klubbe; slegge, -holz n 1.
skog (tømmer) blinket til hugst; 2. slagtre;
balltre, -hüter m agr. frøtre. -instrument
n 1. tekn. perkusjonshammer, -stift; 2.
mus. slaginstrument, -karre /, -karren
m tekn. stuttkjerre, tippvogn, -kraft f
1. slagkraft, støtkraft; spennkraft,
elastisitet; sprengningsevne; 2. fig. slagkraft;
slagferdighet. schlagkräftig a 1. slag-,
støtkraftig; spenstig, elastisk; 2. fig.
slagkraftig, slagferdig. Schlagkraut n —
Günsel, -laden m (ytre) vindusluke, -lem.
-laut m klask, smell, skrall, -lawine f
(sne)lavine, sneskred (især av kram sne).
-leiste f tekn. slaglist. -licht f 1. (maling)
slaglys, sterkt (skarpt) lys, skarp
lys-stripe; fig. skarpt lys; 2. (lys)refleks. -lot
n tekn. slaglodd. schlaglustig a strids-,
kamplysten. Schlagmaschine f tekn.
slag-maskin (for bomull), -messing m hamret
messing, -mine f mil. (støt)mine (i sjøen).
-netz n 1. (tennis)racket; 2. nett til
fuglefangst; dragnot, vad. -platz m
(golf) hullfelt. -pulver n = Knallpulver,
-pumpe f tekn. slagpumpe. -pütze f
sjøu. slagpøs. -rahm m = -sahne,
-räum m — -weite, -regen m styrt-,
øsregn, -reim m sluttrim, enderim.
-riemen m sjøu. slag-, taktåre; „stroke".
-ring m 1. slagring, slåsshanske; 2. mus.
plektrum, plektron (til å spille på citar
med), -röhre f mil. (artill.) tendrør,
brandrør. -sahne f vispet fløte, krem.
-schatten m slagskygge, -schätz m
(myntvesen) slagskatt, pregningsavgift.
-scheibe f slagskive (på ur), -schloss n
tekn. perkusjonslås. -seite / 1. tekn.
hammerbane (på smiehammer); 2.
slagside (på tromme); 3. sjøu. slagside, -silber
n uekte bladsølv. -stift m slagstift,
tendstift (på gevær), -stock m slagtre,
balltre, -taschenuhr f repetérur. -trommel
f gongong, -tür(e) f falldør. -uhr f
slagur, repetérur. -waffe f huggvåben.
-wald m skog bestemt til hugst, -wasser
n sjøu. slagvann. -weite f elek. slagvidde,
gnistvidde. -welle f sjøu. styrtsjø, -werk
n 1. tekn. (i ur) slagverk; vekkerverk;
2. rambukk (Ramme). -Werkzeug n
slagverktøi, hammer, klubbe, slegge osv.
-wetter n eksplosiv grubegass. -Wirkung
f slagvirkning. -Wirtschaft f agr. =
Koppelwirtschaft, -wort n 1. slagord;
2. stikkord, -wucht f slag-, nedslags-
1759
1696
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
