- Project Runeberg -  Tysk-norsk ordbok /
1761-1762

(1933-1936) [MARC] [MARC] Author: Jakob Sverdrup - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - schlaken ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

schlaken—Schlangenanbeter

kraft, -wunde f kontusjon, sår efter
slag, støt. -zeit f hugsttid. -zither /
slagcitar. -zfindung f perkusjonstending.

schlaken vt sjøu. = I schlacken 2.

Schlaks [-ä-] m, -es; -e lang rekel.

Sehl äks
e-j m, -es; -e slyngel.

Schlamassel m, -s; - (slang) 1. knipe,
klemme-, 2. ulykkesfugl.

Schlamm m, -(e)s slam, dynd, gytje-,
mudder, gjørme, søle-, im S. stecken
bleiben; fig. einen durch den S. ziehen.

Schlämm apparat m slemningsapparat.

Schlammbad n gytjebad, -bagger m
mudderverk. -baggerschiff n [-mudder-pram.

schlämmbar a tekn. som kan slemmes.

Schlammbeisser m(fisk) dyndsmerling
(cobitis fossilis). -boden m dyndgrunn.
-boot n mudder pr am.

Schlämmbottich m tekn. slemmekar.

Schlämme /; -n berg. slig (se KH).

schlämmen vi avsette slam.

schlämmen vt 1. mudre (op): einen
Hafen s.; 2. slemme (sortere ved
utvask-ning): Kreide, Erze, Golderz s.; 3.
rå-pusse: eine Wand s.

Schlämmen n, -s 1. (op)mudring; 2.
slemming, slemning (se KH).

Schlämmer m, -s; - slemmer.

Schlammerde / slam-, dynd-, gytjejord.

Schlämmerei /; -en = Schlämmen.

Schlammerz n myrmalm, -fang,-fänger
m slamfanger, -kiste (apparat), -fisch
m zool. slamfisk, mudderfisk. -gewässer
n gjørmet, mudret vann. -grübe f 1.
tekn. slamkiste; kloakk-kum, kloakk-,
2. gjørme-, sølegrop; 3. fig. mudderpøl,
kloakk, -grund m dynd-, gytje-,
mudder-bunn.

schlammhaltig a slam-, dynd-,
gytje-holdig.

schlammig a dyndet, gytjet-, mudret,
gjørmet, sølet.

Schlämmkasten m tekn. slemmekasse.
-kreide f slemmet (renset) kritt.

SchlammkrQcke f tekn. slamrake (ved
saltverk).

Schlämmling m, -s; -e bot. dyndurt,
-plante (limosella aquatica).

Schlammloch n 1. dyndgrop,
gjørmehull, sølehull; 2. tekn. rensehull, slamhull
(pd dampkjel).

Schlammiere (Schlamm-miere) f bot.
vassarv(e) (stellaria media el. uliginosa).

Schlammnetz n slepenot, -pfütze f
dyndgrop, gjørmehull, mudderpøl. -quelle
f = -vulkan, -rinne / slam-,
mudder-renne. -schaufel f mudderskovl. -taucher
m zool. slamdykker (pelodytes). -ventil
u tekn. slam-, mudderventil.

Schlämmvorrichtung / = -apparat.

Schlammvulkan m slam-, dyndvulkan.

-wasser n dynd-, gytje-, gjørme-,
søle-vann.

Schlämmwerk n berg. slemme-,
slem-ningsverk.

Schlamp m, -(e)s; -e 1. gilde, kalas-,
rangel-, 2. = Schleppe 1; 3. slamp, slusk,
lurvet klædd fyr.

schlampampen vi feste, leve i sus og
dus, rangle-, fråtse.

Schlampe /; -n 1. slurve, sjuske; 2.
flytende kreaturfor, sørpe-, 3. fig. røre.

schlampen vi 1. = schlampampen; 2.
surpe, slafse, lepje; 3. = latschen.

Schlamperei /; -en slurv, sjuskethet,
sluskeri, uordentlighet.

schlampig a I. sørpet, vassen, tynn:
schlampiges Essen; 2. slapset,våt,regnfull:
schlampiges Wetter; 3. slurvet, sjusket.

Schlange /; -n (dimin Schlänglein,
Schlängelchen) 1. slange, orm; falsch,
giftig wie eine S.; fig. eine S. am Busen
nähren; 2. slyng, slyngning, buktning-,
3. tekn. (vann)slange; spiralrør, gid. mil.
feltslange-, 4. F kø: S. bilden danne kø-,
S. stehen stå i kø.

Schlängelei /; -en slyngning,
buktninger).

schläng(e)licht (sj.), (mest) schläng(e)lig

a slynget, buktet.

schlängeln I W 1. lede, føre, legge i
slyngninger: geschlängelter Weg; 2. vri,
sno, vinde spiralförmig; II vi og vr
(sich s.) slynge sig, bukte sig, smyge sig:
der Weg, der Zug schlängelt sich durch
das Tal; sich durch die Menge s.; sich
um etwas s. Schlängeln n.
Schlangenadler m zool. slangeørn.
schlangenähnlich, -artig a slange-,
ormlignende, -aktig.

Schlangenanbeter m slangetilbeder.
-anbetung f slangetilbedelse, -dyrkelse.
-art f 1. slange-, orm(e)art; 2. slangenatur
(også fig.), -auge f slange-, ormøie.
-äug-leln n bot. gåsefot (asperuga procumbens).
-balg m slange-, ormeskinn. -bändiger
m slangetemmer. -beschrelbung f
slange-beskrivelse, ofiografi. -beschwörer m
slangebesverger. -beschwörung /
slange-besvergelse. -biss m slange-, orm(e)bitt.
-brut f slange-, orm(e)yngel; fig. øgle ætt.
-bussard m — -adler, -dienst m
slange-dyrkelse, -kultus, schlangenförmig a
slangeformet; bølgende, serpentineaktig.
Schlangenfresser m zool. slange-,
orm-eter (også om mennesker), -geschlecht n
zool. slange-, ormeslekt. -geschmeidigkeit
f slangeaktig smidighet, -gewinde n
slangebuktning. -gezisch n slangehvisling,
-hvesing. -gezücht n slange-, orm(e)yngel.
-gift n slange-, ormegift, schlangenglatt
a glatt som en slange (orm, al).
Schlangenhaar n (furienes) slangehår.

56 — Tysk-norsk. J 761

1762

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:41:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/deno1933/0899.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free