Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
et svovlguult Skum skød ued as det sule Baud. Bi
kjørte i Galløp, og snart vare vi ude as deu forpestede
Kreds. Fløden Akkiø, med sriske Strømme, sivgrøede
Bredder øg et malerisk Taarkk, bød øs Belkommen paa
Bjergenes Gebeet^ Beien gik op ad og altid mellem
Træer; en prægtig Olieskov ligger her soran Byen.
En sorkkkkderlig ^usttøue omhyllede dekk store, udstrakte
Campague; dekkue Blaahed, det Biolette i Bjergeue langt
kkde og tæt ved os det stærke mørkegrønne i Træernes
^øv var as en herlig Birkning. Sølen, søm gik ned,
kastede et rødt Jldskjær paa Træstammerne, de syntes
forgyldte ; ^yden af en Sækkepibe lød uuder Bjergskræuteu.
Akt gav Billedet af en fmuk sydlig Aftens yndige ro.
med llngdøkns-Sind jublede vi alle Tre over deukke
Deikighed.
Soleu fank ikke langt fra det Punkt i Horizonten,
hvor Peters-Kupleu thronede, og stra^r var det mørk
Aften. Bi vandrede gjennem de skumle Gader ud til
den modsatte Side as Byen til alt^r^ ci^i ^iiia^
der har sit ravn af det gamle Sybillatempel , der her
er bygget op til randen af Afgruudekk ved de brufekkde
Bande. Bi høre i vor Stue deu vilde, evige Tørdeu,
søm de støre Cascader istemme.
Føreren tændte sin Fakkel, ekk Karl sulgte ester nked
to store Bundter Hø, de skulde autækkdes iude i
Grøt-terne, soran de styrtende Bande. Det var bælmorkt i
den kille Have udenfor, Fakkekskjæret oplyste kun de
nær-kkkeste Hækker. Himlen var som oversaaet med Stjerner,
aken de lyste ikke. Bi fulgte ekk smal Bei mellem Buskeue,
bestandig nedad, bestandig ombruset as Bakkdsaldene dybt
kknder os. Det, at vi kun formaaede at fee de
aller-kkærkkkefte Gjekkstakkde omkring ham, der bar den brændende
Fakkel, og at alt det Ovrige laae i den mørkeste rat,
gav hele Bandrikkgekk noget Eventyrligt. Jngen as os
vidste, om den Afgrkknd, hvori vi hørte Bandet brufe,
var lodret bag de nærmeste Hækker, eller selv tæt ved
det Grønsvær, vi stkkkkdom betraadte.
Snart blev Beien ganske snever, dekk s. .ile Klippe-
19^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
