Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
væg havde vi til Høire, Afgrunden til Benstre; Føreren
vendte sin Fakkel i Græsset, saa dekk næsten ganske sluk-
kedes, svikkgede den derpaa i tuften, øg dekk skammede
atter, beegsort røg hvirvlede hen øver Træernes
glikkd-sende Blade.
Plkkdselig standsede han, udstødte et vildt raab, øg
pegede op imod Bertshuset. Høit paa Fjeldkanten kige
øver øs laae det gamle, rukkde Sybillatempel, et Bundt
Hø havde man tændt mellem Cøløkknerkke, tuen kastede
et slammende tys paa Søiler øg f ure, det saae kkd,
søm holdtes der en Oldtids-Osfring; Bandene sang jo
endnu deres majestætiske Hymne med sanknke Torden-
stemme, som i en as hine Gudikkdeu indviede r ætters. —
J eet Secund stod det hele Tempel omstraalet af det
kkkeest essectsulde tys, og det blev igjeu rat, den mørke rat.
Bi vandrede ad en smal Sti, Førsteninger hang i
malerisk Bildhed ud øver vore Hoveder; tæt ved os var
eu Skræut, hvor dybt gik vel dennem Fakkellyset viste
os ingen Bund, Bandet tordnede ganske nær. Bi maatte
holde os ved de grønne Hækker, sør ikke at styrte i
Dybet. Klippeblokkene, som en naturlig Trappe, sørte
øs snart ind i Sirenernes Grotte. As suldt Bryst maatte
vi der tæt ved hinanden raabe, skulde den Ene sørskaae
dekk Anden. Bandsaldene styrte gjennem Grotten kkked
næsten bedøvende tyd. Jhast tændtes Jld i en Høb
Hø, den klare Flamme øplyste Hkklen, Alt drev kkked
Band, de phantastisk sørknede Klipper, det kkjevkke Gkklv^
det røde Jldskjær spillede paa den hvide Bandsøile, der
med tynets Flugt styrtede sra eu uhyre Høide øg atter
banede sig Bei gjennem en Aabning i Klippen; Foreren
kaskede brændende Hø ud paa deu brusende Strøm, øg
Høet brændte endnu, idet Bandet hvirvkede dek kkked sig
i den gabende Asgruud; ek kørt Oieblik viste det øs dekk
dybe Hvirvel.
Her sra een as de glatte Stene, hvor nu var
au-bragt eu lille Tverbjælke, gled, sor et Par Aar siden,
en ukkg Euglæuder, øg forsvandt sør evig. Dekk kku
re-gjereude Pave, Gr eg ør deu Se^tekkde har, sør at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
