Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den forte hendes Sjæl op imod alt, hvad Hjertet har
kært, stort og helligt, den hævede sig mod Himlen
og døde hen ved det ufornemmeliges Grænser, ved
Evighedens Rand. Den Lykke og den Glæde, som
man ikkun een Gang i sit Liv føler — og man har
ikke levet, saafremt man ikke har følt den — bævede
gennem hendes Sjæls Strenge og gav sig Udtryk i
de Toner, hun hentede ud af Instrumentet. Og
derfor var hun Kunstnerinde — een Gang, den første
og den sidste Gang i sit Liv.
Men nede i Haven stod Erik Horn støttet til
Stenbordet og saa, hvordan Lindenes Skygger
dansede mod Hotellets Væg, hvordan de hvide Mure
lyste i Guld ved Aftensolens Skin, saa vedvarende
op til det lille aabne Vindue deroppe, hvis hvide
Gardiner bølgede og vajede ud og ind i Aftenvinden,
som om de lokkede ham til sig. Han lyttede til
den Melodi, der lød ned til ham og lige som Duften
fra Blomsterne bredte sig ud, idet den fyldte Luften
med Vellyd.
Han saa og lyttede med en altopslugende
Interesse, saa at han aldeles ikke mærkede, at Darja
Michailowna var kommen tilbage, og at hun nu med
sit gode Smil betragtede ham opmærksomt.
Først da hun raslede med Porcellænet, vaagnede
han op og rødmede, rødmede og følte et Glimt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
