Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De have et aabent Svar paa Deres Spørgsmaal, saa
lad os stige ud og gaa et lille Stykke. Jeg skal
sige Dem alt, skrifte for Dem, betro Dem mine
Sorger.«
De lod Vognen køre og gik under haardnakket
Tavshed ind i Parken paa maa og faa. Da de
naaede hen til Dammen, som nu afspejlede Himlens
Stjernehær og Maanens fine Segl, satte Horn sig ned
og sagde:
»Maaske det nu behager Dig at begynde.«
Netop som Martinoff skulde begynde at tale,
istemte en Nattergal sin smukke Elskovssang i
Piletræerne ved Bredden. Martinoff sukkede.
»Du spørger hvorfor? Godt, jeg skal svare Dig.
Fordi jeg er ulykkelig, fordi jeg i de to sidste Aar
elsker denne Helena Nikolajewna haabløst . . . elsker
saaledes, som man gør det, naar man er kommen i
min Alder, ikke har en Dag at miste og alligevel
ikke kan vinde noget, men føler sin Afmagt ved
Siden af al den Ungdom, der omgiver hende.«
»Elsker Du Helena Nikolajewna?« sagde Horn
stærkt bevæget. »Og af den Grund . . . jeg forstaar
Dig ikke, Dimitri Semenowitsch.«
»Aa, den Sag er dog saa let at forstaa! Kald
den Skinsyge, saa vil Du forstaa den. I syv Aar er
jeg kommen i dette Hus. I de to sidste Aar, fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
