Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OMEGAR. 249
retrospektiv Fremstilling af de vigtigste Epoker i Menneske-
hedens Historie indtil Enden.
Ja, Enden! Verdens Ende forestod nu; Timeglasset var
næsten udrundet. Omegar vidste, at Jordens hele Liv hvilede
i Fortidens Skød, at Fremtiden ikke eksisterede for den, og
at det flygtige Nu svandt hen som et Øjebliks Drøm. Men-
neskehedens sidste Arving fornam, hvorledes en dyb Følelse
af alle jordiske Tings Forgængelighed sænkede sig i hans
Omegar drømmer.
Sjæl. Skulde han afvente, om ikke et ufatteligt Mirakel vilde
frelse ham fra den truende Dødsfare? Skulde han begrave
de to Oldinge og selv lægge sig til Hvile i den samme Grav?
Eller skulde han søge endnu nogle Dage, nogle Uger, maaske
nogle Aar, at bevare en ensom, unyttig og fortvivlet Til-
værelse? Han flakkede hele den lange Dag om i de uhyre,
tause Gallerier, og henad Aften lod han sig overvælde af
Søvnen. Alt var Mørke omkring ham, sort som i en Grav.
— Men i hans Sjæl blev det lyst, en himmelsk Klarhed,
thi en livsalig Drøm kvægede hans pinefulde Sind. Søvnen
bragte ham et skuffende Blændværk af Liv: Han var ikke
længere ene — en henrivende Skikkelse, som han allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
