Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EFTER JORDELIVETS OPHØR. 219
Lys- og Varmestraaler, som Solen udsender; alle de øvrige
gaar sporløst tabt i Rummet.
Men for at bevare denne store Varmekilde usvækket, vil
det være nok, at Solkuglen vedbliver at trække sig saa meget
sammen, at dens Diameter formindskes med 77 Meter om
Aaret, eller med 1 Kilometer i 13 Aar. Denne Sammentræk-
ning er saa langsom, at vi aldeles ikke vilde kunne blive
den vår. Der maatte 9500 Aar til, for at gøre Soldiameteren
et eneste Buesekund kortere.”)
Ja, selv om Solen endnu var en Luftmasse, vilde dens
Varme, langt fra at formindskes eller endog blot holde sig paa
samme Punkt, uafbrudt vokse paa Grund af Sammentræk-
ningen. Thi naar et luftagtigt Legeme fortsættes og samtidig
afkøles ved Udstraaling, er den Varme, Sammentrækningen
afføder, mere end tilstrækkelig til at forhindre Temperaturen
i at synke, og Varmen tager følgelig til, indtil det Punkt er
naaet, da Luftmassen begynder at antage flydende Form. I
dette Stadium befinder Solen sig rimeligvis for Øjeblikket.
Sammentrækningen af Solkuglen, hvis gennemsnitlige Tæt-
hed endnu kun er en Fjerdedel af Jordens, kan altsaa i og
for sig i lange Tider — mindst ti Millioner Aar — vedlige-
holde Varmen og Lyset. Men vi berørte nylig en anden Aar-
sag til Soltemperaturens Vedligeholdelse: Meteorernes Fald.
Paa Jorden regner det uafbrudt med Meteorer — 146 Milli-
arder Stjærneskud om Aaret. Men paa Solen falder der for-
holdsvis langt flere paa Grund af dens umaadelig stærke
Tiltrækning. Hvis den f. Eks. aarlig modtog af Meteorstof
blot saa meget, som svarer til en Hundrededel af Jordens
Masse, vilde dette Nedfald alene være nok til at dække
Varmetabet ved Udstraalingen. Dette Resultat vilde dog ikke
skyldes Meteorernes Forbrænding, — thi om Solen selv
blot brændte, vilde den ikke have varet længere end seks
tusinde Aar —, men derimod den pludselig standsede Bevæ-
gelses Omdannelse til Varme, idet Faldhastigheden i det
+) En Forestilling om denne Størrelse kan faas ved følgende Betragtning:
Diameteren af et Kronestykke, set i 17/, Meters Afstand, dækker en
Buegrad, der tæller 3600 Buesekunder. Tykkelsen af et Menneskehaar,
set i 20 Meters Afstand, vil omtrent svare til et Buesekund. Eller: Fuld-
maanens Tværmaal er ca. ’/, Grad = 1800 Buesekunder. O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
