- Project Runeberg -  Verdens undergang /
283

(1910) [MARC] Author: Camille Flammarion Translator: Kjartan L. Müllen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EFTER JORDELIVETS OPHØR. 283

spørge, hvorfor Gud, en evig, uskabt Magt, i Begyndelsen
skulde have holdt sig uvirksom, eller ogsaa — naar han,
tilfreds med sin absolute Almagt, som Intet kunde forøge,
holdt sig uvirksom, — hvorfor han da skulde have forandret
denne Tilstand og skabt Kraften og Stoffet. Theologen vil
hertil svare: »Fordi det saaledes var ham velbehageligt. «
Men Filosofen slaar sig ikke til Taals med en saadan Op-
fattelse af Guddommens Idé. Under den anden Forudsætning,
naar den nuværende Tingenes Orden kun gaar tilbage til
en vis Tidsgrænse, og da der ikke kan eksistere nogen Virk-
ning uden Aarsag, har vi Ret til at spørge, hvorledes Til-
standen var, før vort Universum blev dannet.

Imidlertid lader det sig ikke bestride, at der, skønt Ener-
gien er uforgængelig, findes en overalt paaviselig Tendens til
at dele og splitte dens Kraftytringer, og at denne Tendens
maa hidføre en Tilstand af almen Hvile og Død. Mathema-
tikens Ræsonnement er derfor uangribeligt.

Og dog indrømmer vi ikke dets Gyldighed.

Hvorfor ikke?

Fordi Verdensaltet ikke er nogen endelig Størrelse,

I Evigheden har ethvert Sekel
den samme Alder.
LAMARTINE, Harmonies.

Det er umuligt at tænke sig nogen Begrænsning af Stof-
fets Udstrækning. Hvor vi vender os hen, har vi for os gen-
nem det uendelige Rum en uudtømmelig Kilde til den hvi-
lende Energis Omsætning i sanselig Bevægelse og derfra i
Varme og andre Kraftytringer —; det er ikke en simpel ende-
lig Mekanisme, der gaar som et optrukket Uhrværk og til
sidst løber ud for bestandig.

Universets Fremtid og dets Fortid er Et. Kunde en eller
anden Dag i Tiden hidføre dets Ende, vilde denne Dag for
længst være indtruffen, og vi vilde ikke sidde her og drøfte
dens Mulighed.

Det er kun, fordi vore Fatteevner er anlagte paa endelige
Forhold, at vi fristes til at tillægge alle Ting en Begyndelse
og en Slutning. Vi forstaar ikke, at der kan eksistere en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:19:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fcundergda/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free