Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 EFTER JORDELIVETS OPHØR.
absolut endeløs Række Omdannelser saavel i Fortiden som i
Fremtiden, eller at materielle Kombinationer i aldrig standset
Rækkefølge kan føre fra Planeter til Sole, fra Sole til Sol-
systemer, fra disse til Mælkeveje, til Stjærneuniverser af end-
nu højere Orden etc. etc. Og dog har vi jo hver Dag Him-
melhvælvingen for os som et Billede paa Uendeligheden. Men
skønt vi hverken kan fatte Rummets eller Tidens Uendelig-
hed, er vi døg næsten endnu mindre i Stand til at tænke
os en hvilken som helst Grænse for Rummet eller Tiden;
vor Tanke sætter med et Spring over Grænsen og vedbliver
sit Løb — den kan ikke rumme det tomme Intet. Lad os
gennemfare Rummet i hvilken som helst Retning fra nu til
evig Tid, aldrig vil vi naa dets Ende; lad os i Tanken ud-
male os en nok saa lang Følgerække af Begivenheder —
altid vil der vokse nye Muligheder frem af Tidens Skød.
I absolut Forstand burde vi uden Tvivl hverken tale om
>»Rum« eller »Tid«, men kun om »Uendelighed« og »Evig-
hed«. Overfor disse Begreber svinder enhver Maalsangivelse,
hvor lang den end er, ind til et Punkt. Vi forstaar ikke,
fatter ikke Uendeligheden i Rummet eller i Tiden; men denne
vor bristende Evne er intet Bevis imod det Absolute. I sam-
me Øjeblik vi indrømmer, at vi ikke mægter at fatte den,
føler vi, at Uendeligheden omgiver os til alle Sider, og at et
Verdensrum, begrænset af en Væg eller en hvilken som helst
Skranke i og for sig er en absurd Forestilling. Og lige saa
lidt kan vi benægte, at der i et hvilket som helst Moment
af Evigheden har kunnet eksistere et System af Verdens-
kloder, hvis Bevægelser udmaale Tiden, men ikke skabte den.
Skaber vore Uhre maaske Tiden? Nej, de maaler den kun.
Vore Maal for Tiden og Rummet forsvinder overfor det Ab-
solute. Men det Absolute er evigt.
Vi lever i Uendeligheden uden selv at ane det. Haanden,
som holder denne Pen, er sammensat af evige og uforgænge-
lige Grundstoffer, og de Atomer, der indgaar i disse, eksiste-
rede allerede i den Nebulose, den kosmiske Gastaage, hvoraf
ogsaa vor Planet er fremgaaet, og de vil vedblive at eksistere
i al Fremtid. Dine Lunger aander, din Hjærne tænker ved
Hjælp af Stofdele og Kræfter, som var i Virksomhed allerede
for Millioner Aar siden, og som aldrig vil ophøre at virke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
