- Project Runeberg -  Den franske revolution /
243

(1890) [MARC] Author: Thomas Carlyle Translator: Vilhelm Troye - Tema: Bibliothek for de tusen hjem, France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De tre voteringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1155
denne onsdag gaar igjen hen med debatter og
opstyr; girondinerne foreslaar, at en majoritet af
tre fjerdedele skal udkræves, patrioterne modsætter
sig det med heftighed. Danton, som netop er
kommen tilbage fra en mission i Nederlandene,
sætter igjennem »dagsordenen« mod dette giron
dinernes forslag; ja, han sætter endvidere igjennem,
at vi skal komme til en afgjørelse »saus désemparerz
i permanent session, til vi er færdige.
Og saa endelig kl. 8 om aftenen begynder
denne tredie skjæbnesvangre votering efter navne
opraab. Hvilken straf? De übestemte girondiner,
de bestemte patrioter, mænd, bange for kongemag
ten, mænd, bange for anarki, maa svare her og nu.
Patriotismens endeløse hav, mørkladent i lampely
set, flommer alle gange, overfylder alle gallerier;
bistert ventende foråt høre. Betjente kalder dig
med skingrende stemme ved navn og departement;
du maa stige op paa tribunen og udtale dig.
Øienvidner har fremstillet denne scene, en
scene, der trak sig ud i det uendelige, idet den
varte, med faa korte mellemrum, fra onsdag til
søndag morgen, som en af de underligste i revolu
tionen. Den lange nat svinder og gaar over til
dag, morgenens bleghed spreder sig over alle an
sigter; og atter synker de vinterlige skygger, og
de matte lamper tændes; men dag og nat igjennem,
i timernes veksel, stiger uafladelig medlem efter
medlem op ad tribunens trin; stanser derøppe, i det
klarere øvre lys, foråt udtale sit skjæbneord; drik
ker saa ned i skumringen og trængselen igjen.
Lig gjenfærd i midnattens time, spøgelseagtige,
djævelske! Aldrig har præsident Vergniaud eller
nogen jordisk præsident ledet en saadan forhand
ling. En konges liv og saameget andet, der beroede
paa det, hænger skjælvende i vægtskaalen. Mand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:02:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/franrev/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free