Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III.
Moder og Datter.
Da Gjøngerne befandt sig paa hin Side Broen, faldt det dem meget let at und*
drage sig deres Forfølgere, først paa Grund af disses Ubekjendtskab med Vejen,
dernæst fordi Dragonerne, før de kunde naa over paa den modsatte Side, maatte
gjøre en temmelig betydelig Omvej ned til Vandmøllen, hvor den næste Bro gik over
Aaen. Uagtet dette Forspring vovede Svend ikke straks at fortsætte Rejsen til sit
bestemte Maal. Han viste denne Dag en Omhu for at vildlede sine Fjender, en Frygt
for at bringe dem ned mod Arnøje, hvor Fru Elsebeth boede, som i høj Grad for-
undrede Ib. Imidlertid lod denne Svend raade, ytrede intet og lagde sig rolig og
ligegyldig tilleje inde i Skoven, til der blev givet Tegn til at bryde op igjen.
Det var først henimod Middag, at de naaede Amøje, skjøndt Stedet kun laa
en halv Fjerdingvej fra Korsvejen, hvor de om Morgenen vare bievne standsede.
Jo nærmere de kom Landsbyen, desto synligere bleve Sporene af Fjendens
foregaaende Besøg, nogle af Bønderhusene laa nedbrændte siden forrige Vinter, mørke
Ruiner af svedne og sprængte Mure og forkullede Bjælker, overgroede med Ukrudt,
ragede frem af Tomterne. I Dørene paa de øvrige Hytter stirrede Beboerne med
mistænksomme og ængstelige Blikke ud efter de to Ryttere. Enhver Fremmed var
jo en Fjende for disse Ulykkelige, ifølge det sidste Aars sørgelige Erfaringer.
Idet de rede op til Huset, som Fru Elsebeth beboede i Landsbyen, var Svend
foran, Ib fulgte nogle Skridt bagefter. Han gabede og vendte sig om til Siderne.
Han beregnede det kommende efter det foregaaende og fik ud, at denne Dag vilde
blive yderst trættende og ensformig. Saaledes naaede de Hovedbygningen. Da Svend
red ind igjennem den lille Allé af Elmetræer, hvis gulbrune Løv overalt bedækkede
Vejen, blev han pludselig standset ved at høre sit Navn udtalt.
C&rit Etlar: Dronningens Vagtmester. a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
