Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
DRONNINGENS VAGTMESTER.
Oppe paa et Gjærde, som løb indenfor den ene Side af Alleen, saae han en
ungdommelig Skikkelse, som uden Tvil fra dette Sted havde ventet paa hans Komme,
indhyllet fra Hoved til Fod i et stort Tørklæde. Svend ledede hurtigt sin Hest hen
til Gjærdet, han gjenkjendte denne unge Pige med hendes blide Smil og store mørke-
blaa Øjne. Erindringen om dette lille, blege Ansigt havde fulgt ham overalt, siden
han saae det første Gang. Det øvede sit Trylleri nu som før. Det var for Karen
Kaas, at han bøjede sig dybt paa Hesten, medens en mørkere Rødme syntes at farve
hans solbrændte Ansigt. Ib blev holdende stiv og ubevægelig i nogle Skridts Afstand.
»Guds Fred, Svend Gjønge!« udbrød Karen, idet hun strakte sin Haand ud
over Gjærdet mod ham. »Jeg har staaet og ventet paa Eder for at være den Første
til igjen at takke for eders Bistand sidst, og for paany at anraabe den idag.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
