Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI
Ved siden av Cafiero og R e c 1 u s’ efterfølgende fortale hitsætter
vi et par yderligere bidrag til Bakunins karakteristik :
Paa 100 aarsdagen for Bakunins fødsel — 20. mai 1914 — holdtes
i London en mindefest for ham. Til denne sendte hans biograf Max
Nettlau en artikel og Kropotkin et brev, begge indtat i det anarkistiske
blad «Freedom» for juni s. a. Nettlau sier i sin artikel bl. a. :
«....Vi vil ikke glemme de mange mindre kjendte tænkere og
oprørere.... Men ingen av dem hadde den store evne at forene i en
oprørsstrøm alle de mange elementer i revolutionær tænkning, og det
brændende ønske om at hitføre kollektiv revolutionær handling, som
utgjør Bakunins mest fængslende eiendommeligheter. Modige,
heroiske oprørere har der været til enhver tid, men deres bestræbelser
var ofte meget snævre. De hadde ikke overvundet politiske, religiøse
og sociale fordomme. Ogsaa de mest fuldkomne «systemer» blev
utarbeidet teoretisk, men disse hoisindede tænkere manglet driften til
handling for deres virkeliggjørelse, og deres metoder var svake, myke
og milde. Fourier ventet i aarevis paa at en millionær skulde vise
sig og overlate ham penger til at bygge det første falansteri. St.
Simonisterne hadde sine øine fæstet paa konger og kongesønner som
skulde bevæges til at virkeliggjøre deres planer «ovenfra». Marx nøiet
sig med at «bevise», at kapitalismens sammenbrudd og arbeiderklassens
adkomst til magten vilde indtræde automatisk.
Blandt de mest kjendte socialister, har vi Robert Owen og
Proudhon, Blanqui og Bakunin, som forsøker at virkeliggjøre sine tanker
ved tilsvarende handling. Blanquis berømte ord «Ingen gud, ingen herre»
opveiedes dog av hans praktiske virksomhets autoritære og snevert
politiske og nationalistiske karakter. Baade Owen og Proudhon
repræsenterer m. h. t. aktionsmidler de frie forsøks metode, som, i
mine tanker er den eneste som staar sig ved siden av det
industrielle og kollektive oprørs metode, som Bakunin og mange
andre anbefalte. Omstændighetene — svakheten hos smaa minoriteter
likeoverfor den traditionelle autoritets brutale magt, og
likegyldigheten hos folkets store masse, har endnu ikke git nogen av
metoderne nogen chanse for at vise hvad de kan utrette, og da
fremskridtets veie er mangfoldige, vil kanske ingen av dem nogensinde gjøre
den anden ganske overflødig. Disse eksperimenterende socialister og
anarkister, staar da hverken over Bakunin eller under ham, de er
bare forskjellige fra ham, ulike ham, den mest glødende repræsentant
for tanken om virkelig revolutionær handling.
Hans statsøkonomi er ikke original, han antok villig Marx’s
kritik av det kapitalistiske system, heller ikke dvælet han særlig ved
de fremtidige metoder for fordelingen, men uttalte bare
nødvendigheten av, at enhver fik det fulde utbytte av sit arbeide. Men for ham
var utbytning og undertrykkelse ikke bare økonomiske og politiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
