Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII
under som en retfærdigere fordeling og tilsynelatende deltagelse ’i
po-IltlBk magt (demokrati) vilde avskaffe, han saa klarere end næsten
ttlle socialister før ham den nære sammenhæng hvori alle former for
ti u t o r 11 e t, religiøs, politisk, social, og deres legemliggjørelse i
staten, staar med økonomisk utbytning og underkastelse. Derfor var
for ham anarkismen — som ikke behøver at defineres her —
<tat nødvendige grundlag for al socialisme, dens væsentlige faktor.
Heri skiller han sig væsentlig fra alle de mange socialister som
Klider hen over dette umaadelige problem med nogen ordkunster om
«regjering» og «administration», «staten» og «samfund» e. lign., fordi
et virkelig ønske om frihet endnu ikke er vakt i dem. Dette ønske og
dets følge, beslutningen om oprør for at virkeliggjøre friheten, er tilstede
hos alle levende væsener, jeg skulde ville si at det er tilstede i en eller
ouden form og grad hos den mindste del av materien, men tidsaldre
av preste- og statskunst har næsten utryddet det, og tidsaldre av
gjennemført demokrati, endog av triumferende socialdemokrati, vil neppe
teende det igjen.
Her sætter Bakunins socialisme ind med fuld styrke : aandelig^
personlig og social frihet er for ham uadskillelige — ateisme,
anarkisme, socialisme en organisk enhet. Hans ateisme er ikke en
almindelig fritænkers, som kan være tilhænger av autoriteten og en
motstander av socialismen, heller ikke er hans socialisme en almindelig
socialists, som kan være og ofte er en tilhænger av autoriteten og en kristen;
heller ikke vilde hans anarkisme fare vild i en Tolstoi og Tuckers
eksen-triciteter. Men hver av de tre ideer gjennemtrænger de andre to og
utgjør med dem en levende virkeliggjørelse av friheten, ganske som
alle vore intellektuelle, politiske og sociale fordommer og onder kommer
fra en fælles kilde — autoriteten. Enhver som læser «Gud og Staten»,
den mest kjendte av Bakunins mange kjendte utviklinger av disse
tanker, vil kunne opdage at naar religionens skjæl falder fra hans øine,
1 samme øieblik vil ogsaaa staten vise sig for ham i sin frygtelige
uhyrlighet og den statsfiendtlige socialisme være den eneste utvei.
Fuld-stændigheten av Bakunins socialistiske propaganda er, i mine tanker,
enestaaende.
Jeg sier igjen : det er taapelig at tro at Bakunin vilde ha været
en syndikalist og intet andet —- men hvad han vilde ha forsøkt
at gjøre ut av syndikalismen, hvorledes han vilde forsøkt at
gruppere disse og mange andre materialer for oprør og lede dem til
handling, dette kan min fantasi ikke tegne, men jeg føler at tingene
vilde ha gaat anderledes og kapitalistene sovet mindre rolig, Jeg er
Ingen dyrker av personligheter, og jeg finder mange feil hos Bakunin
ogsaa av andre grunde ; men det føler jeg, at hvor han var vokste oprør
rundt ham, mens idag, med saa glimrende materialer, er oprør intet steds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
