Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^2
det eneste Mandsolk af Bonrbonerne, sagde jo Na-
p o l e o n ! "
Præsten, gammeldags ærlig, Royalist as sit ganske
Hjerte, betragtede Sagen med vaklende Mening og Frygt
sor Fremtiden. Rosalie tænkte meest paa dent, som
vare blevne nlykkelige, de kongelige Damer og de stakkels
Børn. Hver sulgte sin Natur øg sin Alders Ansknelse,
øg det gjørde ogsaa Otto, og derfor var hans Sjæl
begeistret. Begeistring hører Ungdommen til. Om
Paris drømte hans Tanke, derhen sløi hans Ønsker!
„Ja, reise vil jeg!" ndbrød han. „Det vil give
min hele Characteer en kraftigere Retning! jeg vil øg
maa!" tilføiede han stille i sine Tanker, „min Sørg vil
ndslettes, Barmdoms- Erindringerne glemmes. Dernde
moder jeg ingen Rædfelsbilleder, som her. Min Fader
er jo dod. Fremmed Jord ligger over hans Kiste!"
„Men Embedsexamen!" sagde den gamle Præst,
„see at faae den først! det er altid godt at have den i
Baghaanden, selv om Dn ikke brnger den! Nn tager
Du i Aar din ^kn^^ktientrt — — !"
„Og næste Foraar reiser jeg!" sagde Otto.
„Det kommer an paa din Eurator, miu Dreng!"
sagde Præsten.
Nogle Dage gik. Det begyndte at blive Otto
een-somt i Hjemmet. Alt dreiede sig her i en snever Kreds.
Hans Aand var vant til at gjøre større Vingeslag. Han
kjedede sig, og da glide Timerne jo med Snegleslugt:
Han tænkte paa Afreifen.
„Du maa lægge Veien om over Lemvig!" sagde
Rofalie. „Saa vil jeg beføge Familien der nøgle
Dage, det vil ret glæde dem at faae Dig at see, øg jeg
er da saameget længer sammen med Dig. Det vil Dn
jo nok^"
Dagen blev bestemt, paa hvilken de vilde tage bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
