- Project Runeberg -  O. T. /
113

(1876) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117^

Astenen forud aflagde Otto fiu fidfte Vifit hos
Præstem De talte længe om den afdøde Bedstefader.
Præsten overgav Otto endeel Papirer, blandt disse
Faderens sidste Brev.

Til ære sor Otto blev nu eu Flaske Viiu sat paa
Bordet.

„Din Skaal, min Dreng!" sagde Præsten og hævede
Glasset. „Nn sidde vi neppe nogen Asten meer sammen.
Der er Meget for Dig at gaae igjennem, før Du kommer
faa vidt som jeg! Verdeu har flere Tornebuske, eud
Guldbjerge! Det seer ud til en bevæget Tid!
Frank-rige begynder et nyt Slags Felttoge i Europa og rykker
vist alle de uuge Mennesker med^ sør var det Erobreren
Napoleon, der gik ud, uu er det Friheds-Jdeeu. Vor
Herre bevare vor gode Konge, saa bliver det nok godt
her tillands. Du, Otto, flyver ud i deu vide Verden
bare Du dog havde diu Embedsexamen sørst! —
Men naar og hvor Du slyver heu, saa husk i uteer eud
i een Henseende Bibelsproget: Naar Syndere lokke Dig,
da samtyk ikke! Alle ville vi regjere. Phaeton vilde
op i Solens Vogn, men han førstød ikke at holde
Tømmerne, han stak Jld paa Landene øg saldt selv ned
og brak Halsen. — Jeg har Jngen derovre i Staden
Kjøbenhavn, jeg kan bede Dig hilse. Alle mine
Ungdømsvenner ere spredte i Oster øg Vester. Er der
nogle af dem i Staden^ faa have de vift glemt mig.
Men kommer Du engang i Regentsgaarden , fidder med
de Andre og smøger en Pibe uuder Træet, saa tæuk paa
mig ! der har jeg ogsaa siddet, da jeg var uug, som Du,
da ogsaa Frau krigs Revolutiou sik mit Blod til at
gaae raskere, og Frihedstankerne lode mig kneise lidt
høiere med Høvedet. Det kjære gamle Træ ^ ! Ja,
man seer nøk ikke paa det, søm paa mig, hvørmauge
Aar det er siden!" Han trykkede Otto et Kys paa
Panden, gav ham sin Velsignelse, og de skiltes ad.

^ Det blev alt omhugget i Slutningen as det sorrige Aarhundred^
to hngre plantedes der istedet; de staae nn i fuld Væ^t.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaot/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free