Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - C. Formale Kategorier - b. Kvalitetsforhold (og deres Reduktion) - 1. Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 111. Tankens Former.
ning af alle kvalitative og praktiske Elementer. Selve denne
Udrensning kan være af praktisk Betydning ved det større
Overblik og den bestemtere Udmaaling, som derved bliver
mulig. Det kan vare praktisk at se bort fra det Praktiske.
Forholdet mellem Tidsrækkens Led bliver da den rene
Succession, det rene Forhold af før" og efter", et Forhold,
der ikke i og for sig antages at have nogen Indflydelse paa
det kvalitative Tidsindhold. Det Maxwellske Princip (73) træ
der da i Kraft. Hvert Øjeblik antages da kvalitativt ens med
det andel, og Forholdet mellem dem betinger en fremskri
dende Forskelsrække (66). Tiden er da bleven en ren An
skuelsesform", eller rettere en typisk Individualforestilling:
de forskellige Tider opfattes som hørende til en og samme
Tid, der skrider frem uden at kunne afsluttes.
77. Men denne hele Udrensningsproces kan, som Erfa
ring viser, ikke fuldbyrdes uden under Indflydelse af to andre
Kategorier, vi endnu ikke have omtalt, nemlig Rummet og
og Tallet. Tidsforestillingens Selvstændighed er given ved
den Kendsgerning, at vi have en umiddelbar Forandrings
fornemmelse, og at vi kunne genkende (skønne) meget smaa
Tidsrækker. Ved længere Tidsrækker nødes vi dog til at bruge
Rummet som Skema eller Symbol. Iler griber da Analogien
ind. Og ved Udmaaling af Tiden finder Talbegrebet Anven
delse, ligesom ved Udmaaling af Rummet. Men begge disse
to Kategoriers Anvendelse paa Tidsopfattelse og Tidsvurde
ring forudsætter, at Udrensningen af Tidens primitive kvali
tative Natur allerede er skreden frem til et vist Punkt. Øje
blikkenes Indifferens maa først staa fast.
En Definition af Tiden er, som allerede bemærket, ikke
mulig. Mekaniken definerer heller ikke Tiden, men kun,
hvad den forstaar ved, at to Tider ere lige store. Naar to
Legemer af ganske samme Beskaffenhed, under ganske sam
me Forhold, udgaaende fra samme Sted og i samme Øje
blik, gennemløbe samme Vejlængde, siges de Tider, de have
behovet, at være ligestore. Men Forudsætningen er her den,
at alle Øjeblikke ere ens — i kvalitativ og i kvantitativ Hen
seende. Der maa altsaa være foregaaet en Tankebearbej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
