Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i5
ningstid. Jeg gik ned; jeg undersøgte nøjagtig det Forhold,
der fandt Sted mellem Johannes og Pigen, og fandt min
Formodning bekræftet, — at gjensidig Agtelse, Taknemmelighed,
Ungdom, Skjønhed og den gamle Ungdomskjærlighed havde
stiltiende for længe siden opvakt imellem de to Unge en
gjensidig Sjæleharmoni, som var dem selv ubekjendt, maaske kun,
fordi de fra ingen af Siderne vilde være sig den bevidst. Den
Gamles Stær vilde om nogle Uger først blive moden til at
skjæres, og nu vidste jeg, hvad der var at gjøre. Da
Johannes meldte mig, at Vejret tillod at rejse, tog jeg de Unge i
Enrum, greb deres Hænder og sagde: »I maa sige, hvad I
ville, Børn; I holde af hinanden. Dersom Oles Forsoning
har noget Retskaffent at betyde, da maa Du, Johannes, ogsaa
anse Anne som dit testamenterede Gods, og der er intet
Spørgsmaal om, at naar I ere enige i at være hinandens og
den Gamles Lykke, vil Alt faa et godt Udfald. Om fire Uger
er hans Stær moden til at skjæres bort. Da kommer jeg igjen,
og til den Tid skal I have fortalt den Gamle paa en
lempelig Maade den hele Sammenhæng. Men det siger jeg Eder:
jeg vil være med ved Brylluppet«. De saa forlegne paa
Gulvet begge to. Da trak jeg dem hen imod hinanden;
Johannes slog endelig sin Haand i min og rakte den derpaa til
Anne. De omfavnedes, og jeg rejste.
Denne Historie, kjære Ven, kunde jeg fortalt Dig for
længe siden. Men jeg vilde have Slutningen med. I
For-gaars kom jeg paa Vinterføret her hid. Oldingen rokkede
mig grædende imøde. De Unge kyssede, mine Hænder under
hede Taarer. Alt var vel, og kun den ængstelige Forventning
af Operationens Udfald sagtnede deres Henrykkelse. Igaar
opererede jeg den Gamles ene Øje. Han ser! I dette ene
Ord ligger usigeligt meget for den, som i flere Aar den
herligste af vore Sandser har været røvet, meget for hans elskede
Familje — ak, og meget, usigelig meget for den lykkelige
Læge, ved hvis Haand Gud lader sit velsignede Lys igjen
opgaa. I Morgen skrider jeg til at aabne det andet Øje. Og
saa kommer Bryllupsfærden. De Unge elske hinanden med
den første Kjærligheds hede Varme, forædlet ved den
Modgang, de have lidt, — den Agtelse, de gjensidigen have
tilvundet sig —, og den Gamle! han er saa inderlig glad, saa
taknemmelig imod Forsynet, saa elskværdig i sine Børns Kreds!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
