Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3«
Stol. Strax begyndte denne at blegne; Sveden brast ud paa
hendes Pande, hun vendte sig forfærdet om og styrtede, da
hun fik Øje paa Blomsterne, hen imod det stakkels Barn,
som skrigende tog Flugten til Moderens Favn. Imidlertid
kom Jomfru Sars snart til sig selv og søgte med ængstlig
Venlighed at berolige den Lille og bringe den hele Scene i
Forglemmelse. — Tamarinther taalte hun ikke at se. De
opvakte i høj Grad hendes Væmmelse. Vi Børn, der brugte
Tamarinthstene til Spillepenge og havde et stort Forraad af
dem, maatte derfor altid se efter paa Gulve og i Vinduer om
alle vare bortryddede, saa snart vi ventede Jomfru Sars.
Endelig hadede hun Hunde, og vor kjære Pudel maatte strax
paa Dør, naar hun kom. Derimod var det et af de første
Spørgsmaal: »Hvorledes lever Pus?« eller det hed: »Lad
mig se eders Katunger, Børn!«
Lad mig ikke trætte Dem med flere Hverdagstræk, der
imidlertid ere de eneste, hvorved jeg nogenledes kan betegne
dette Væsens Individualitet. Jeg vil da skride til den
Begivenhed, der har præget dette Fruentimmers Billede fast i min
Hukommelse. Det var en af de uhyggelige Høstdage, hvis
Karakter ikke let bliver uden Indflydelse paa Menneskenes
Stemning. Min Moder havde lagt lidt i Kakkelovnen, fordi
Jomfru Sars frøs. Hun havde ogsaa overtalt hende til at
tage en stærk Bitterdosis til Mellemmaden, og da det
mørknedes ret i Stuen, bemærkede jeg med barnlig Studsen, at
Jomfru Sars hemmelig tog sig en Slurk af Karaflen. Den
stærke Drik ytrede sin Virkning. Hun blev meget snaksom,
men ikke munter; der var noget Vildt, noget Rædsomt i
hendes Stemning. Vi fore ordentlig sammen, da der med Et
bankedes rask paa Døren, men bleve desto lettere om
Hjertet ved Skipper Johnsens Indtrædelse, fordi de første Ord af
denne ærlige, ligefremme, men naiv-humoristiske Mand
øjeblikkelig maatte bortjage det Uhjemlige, som havde ængstet
os. Mine Forældre gjorde meget af »Mørkningstimen«, og da
Johnsen, som blev anmodet om at blive, erklærede sig for
Kakkelovnslysningen, blev det derved. Men enten det nu
var, fordi Vejret stemte dem Alle, eller fordi den Tone,
Jomfru Sars havde angivet, beholdt sin Karakter, — nok, saa
meget mindes jeg, at Samtalens Gjenstande vare mørke
som vor Dagligstue. I sit skumle Løb faldt Talen ogsaa hen
paa det Skrækkelige i at blive levende begravet. Pludselig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
