Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i39
afbrød Jomfru Sars den ved en høj, ubeskrivelig fæl Latter.
— »Ha, ha! Den Pine«, raabte hun, »vil ikke sige meget.
At gnave en Finger eller to af sig og vende sig i sin Kiste,
pyt! det gaar snart over. Men at være begraven i en stor
Ligkiste med hvælvet Laag over, hvor der er Mad og Drikke,
og leve der Dag ud og Dag ind — o Gud forbarme sig!
Og saa Fanden i Krogen og Ormen i Hjertet! Hu, hu, hu!«
Nu sang hun i hæse, stundom falske, skjærende Toner,
reciterende følgende uformelige Vers:
»Min Grav den er som Natten mørk,
Men rummelig som den vilde Ørk,
Ikke kjoler Jorden mit Bryst saa træt;
Højt hvælver sig Laaget over det.
De, som ligge paa Kirkegaard,
De sove, og sjelden de Uro faar;
Men jeg maa bæve med bange Sind
Og sukke og jamre i Graven min.
Øgletand rører ej Haand eller Fod;
Men Øglen den ligger ved Hjerterod.
Herre Gud Fader!––«
Hendes Sang, hvis Toner stedse bleve hulere og
utydeligere, var vist meget længere; men disse Linjer ere blevne i
frisk Minde hos mig, fordi de opbevaredes i lang Tid af de
ældre i den lille Kreds, hvori de vare sungne. Sangen
endtes med en lydelig Krampehulken, og man førte den halv
Afmægtige ind i Sideværelset paa en Seng. — Nu kom da
Lysene ind, og den ene saa alvorligere ud end den anden.
»Bliver lidt inde, Børn!« sagde min Fader til os, da vi
vilde ud, formodentlig for at berette den gamle Barnepige
det Forefaldne og høre hendes Kommentar derover; »bliver
lidt inde! I skulle høre, hvad Jomfru Sars mente med det,
hun sang. Jeg ser, De, Hr. Johnsen er forundret over den
gode gamle Piges Snak. Sammenhængen er meget simpel,
men højst sørgelig. Jeg skal i Korthed fortælle, hvorledes
det er gaaet hende«. — Vi bleve ved denne Efterretning med
Glæde inde og stillede os hen til Bordet, hvorved Fader sad. —
Som afsagt Fiende af Obskurantisme var det ham højst
vigtigt med Sandhedens Fakkel at belyse alle Gjenstande for os
Børn. Jeg anfører nu Indholdet af hans Fortælling.
Jomfru Sars, der baade kaldtes og holdtes for at være
gammel, var neppe mer end fyrgetyve Aar. Kummer og
Mangel havde rynket hendes Hud og stivnet hendes Livssaf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
