Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
dalers-Seddel kompletterede Indholdet. Da Agenten dog ikke
kunde forbyde mig at besøge Bogholderen, begav jeg mig
derover. Plöck rystede med et alvorligt Smil paa Hovedet
og mente, at den Gamles Grille vel vilde gaa over snart.
Men den gik ikke over. Et Par Gange har han været i Kirke,
siger man, og undertiden tager han sig om Aftenen en
Kjøretur. Han har i Vinter aflagt et Par Stadsvisitter, naar han
vidste, at ingen var hjemme. Ja, mig har han da ikke gjort
den Ære. Plöck er Mellemledet imellem ham og den øvrige
Menneskeslægt. En sjelden Gang skal en eller anden
Kontorist være bleven benaadet med et Glimt af hans Mumiefjæs
og har da modtaget et gehaltigt Tegn paa Principalens
Tilfredshed. Forresten bestemmes Husets levende Handels hele
Gang i hans geheime Kabinet, ganske som De fortalte det i
Deres Drøm. Se nu er Krøniken ude, og jeg ved min Sjæl
ikke et Ord mere om Personen. Men der har vi den lille
Kathrine med Fisken. Skynd dig, Anders! dæk op!«
»En Flaske Vin, Kathrine!«
»Aa nej, Kjære 1 Lad det blive ved en Snaps. Jeg
holder ikke af Vin om Aftenen, og De har slet ikke godt
af den«.
Naar man har en meget indholdsrig Materie at udbrede
sig over, er det en vanskelig Sag at skrive med behørig
Klarhed og Sindighed; har man derimod et magert Stof, for
Exempel en Sygehistorie, saa er det vanskeligt nok ikke
at., forfalde til en spædende og for Rimets Skyld kjedende
Ud-tværen. Jeg synes, oprigtig talt, at mærke, min Suppe bliver
for tynd. Lad mig da holde inde itide og fortælle, saa
koncentreret som muligt, at jeg flk Foden under mig igjen, at jeg
efter at have hinket om ved en Stok i mit Fængsel flk Lov
af Slutteren at tage en liden Promenade, og at jeg efter en,
for mig i det mindste, alt for lang Arrest bekom min
fuldkomne Frihed. Min Doktor tog en venlig Afsked med mig;
vi havde faaet hinanden kjær. Han havde virkelig
overbevist mig om, at jeg i min i mange Henseender heldige
Stilling i Livet kunde nyde det bedre, naar jeg selv vilde.
Min rette Doktor indfandt sig endnu inden Vinterens Ende.
Det var den lille Knøs med Buen og Koggeret.
Saa vil jeg da paa en Gang flytte Scenen ned til den gode
By Fredriksstad, hvor jeg plukkede Elskovs Maj roser midt i
Martsmaaneds Snefog. Min elskværdige Magdalene havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
